Vælg din afdeling
EUD og EUX Business
MENU
Er du fyldt 25 år?

Er du fyldt 25 år?

Din vej ind på en erhvervsuddannelse, når du er fyldt 25 år

Er du fyldt 25 år, så er EUV din vej til en erhvervsuddannelse. EUV står for erhvervsrettet uddannelse for voksne. EUV er særlig, fordi den ofte er kortere end en almindelig erhvervsuddannelse. Din erhvervsuddannelse bliver kortere hvis:

  • Du har relevant erhvervserfaring
  • Du har anden uddannelse
  • Du har relevant viden/erfaring fra kurser eller lign.

Optagelse

Før du kan blive optaget på en erhvervsuddannelse, skal du igennem et afklaringsforløb med en vejleder. Her skal du og vejlederen se på, hvad du har lavet indtil nu, og om det er relevant for din erhvervsuddannelse. Nogle af de ting der kan være relevante er kurser, uddannelse, erhvervserfaring og udlandsophold.

Efter afklaringsforløbet sammensætter du og vejlederen din uddannelse, indholdet og længden.

Ring på tlf. 99 19 19 19 for at booke en tid hos en vejleder.

Generelle optagelseskrav

Det afklarende samtaleforløb vil altid være udgangspunktet for at søge om optagelse på en erhvervsuddannelse, når du er fyldt 25. Derudover gælder følgende optagelseskrav:

  • Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende.
  • Du skal have minimum 02 i gennemsnit i dansk og matematik eller tilsvarende karakterer, før du kan starte på en erhvervsuddannelse.

Har du en underskrevet uddannelsesaftale, kan den umiddelbart sikre dig optagelse på en erhvervsuddannelse. 

Hvis du ikke opfylder adgangskravene

Opfylder du ikke de generelle krav, skal du opkvalificeres. Ring på tlf. 99 19 19 19 for at høre mere om, hvordan du bliver opkvalificeret.

Du kan kun vælge om 2 gange

Fortryder du dit valg af uddannelse, kan du vælge om 2 gange. Det er med andre ord vigtigt, at du nøje overvejer, om uddannelsen er noget for dig, før du søger om optagelse. 

Hvis du har brug for at tale med en vejleder, før du vælger en uddannelse, så er det en god idé at kontakte en UU-vejleder eller en studiecoach på EUC Nordvest. Begge steder kan du få hjælp til at finde ud af, hvilken uddannelse der er den rigtige for dig.

Elsebeth Overgaard
Elsebeth Overgaard
Vejleder
Stifinderen
Mobil: 30 10 65 96

Om os

EUD OG EUX Business udbyder merkantile erhvervsuddannelser inden for butik, handel, kontor og finans.
Vi er en skole med nærvær, projektorienteret undervisning, fællesskab og fokuserer på det praksisnære.

Kontakt

EUD og EUX Business
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19