Vælg din afdeling
EUD og EUX Business
MENU
Praktik i udlandet (PIU)

Praktik i udlandet (PIU)

Med PIU kan du rejse ud i verden efter din EUX.

PIU (Praktik i udlandet) er et sekretariat, der hjælper elever med at komme i praktik i udlandet som en del af deres uddannelse. Målet er at øge internationaliseringen blandt unge. 

Det kan du med PIU

Med PIU har du mulighed for at rejse ud som elev i op til to år efter du har afsluttet din EUX. 

PIU samarbejder primært med virksomheder i England og Tyskland, men det er også muligt at finde praktikpladser andre steder i verden.

I løbet af dit ophold er du hjemme i Danmark fra 8 – 14 uger for at få undervisning.

Sådan kommer du af sted med PIU

Hvis du gerne vil i praktik i udlandet, skal du kontakte praktikkoordinator Sigurd Skovborg. Han vil hjælpe dig med at melde dig til PIU-ordningen og kan fortælle mere om de faglige og personlige krav (som ordningen kræver).

Du kan også læse mere om, hvilke krav PIU-ordningen stiller til dig på piu-sekretariatet.dk.

Derfor skal du tage til udlandet

Du får en masse ud af at være i praktik i udlandet - både fagligt og personligt. Nogle af fordelene er:

  • Du kommer helt tæt på en fremmed kultur, og det giver dig en unik kulturel forståelse, som du kan bruge i dit fremtidige job, uddannelse eller når du skal skabe netværk på tværs af landegrænser.
  • Sproget - du bliver rigtig god til sprog
  • Du bliver mere selvstændig, og det er en fordel, når du skal læse videre, varetage et job, tage beslutninger osv.
  • Du får nye venner uden for Danmarks grænser
  • Du prøver at blive kastet ud på dybt vand og selv være ansvarlig for at få det til at fungere. Mor og far er langt væk, så du får virkelig prøvet at få hverdagen til at fungere - og det er en kæmpe succes, når du finder ud af, at du godt kan.

Har du spørgsmål vedr. PIU

Har du spørgsmål til PIU, hvordan du kommer af sted, økonomi eller andet, så send en mail til praktikkoordinator Sigurd Skovborg.

Sigurd Skovborg
Sigurd Skovborg
Lære- og praktikpladskoordinator
Stifinderen
Mobil: 30 10 65 70

Om os

EUD OG EUX Business udbyder merkantile erhvervsuddannelser inden for butik, handel, kontor og finans.
Vi er en skole med nærvær, projektorienteret undervisning, fællesskab og fokuserer på det praksisnære.

Kontakt

EUD og EUX Business
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19