Vælg din uddannelse
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
”EUX er det rigtige for mig, fordi den er et godt springbræt til at læse videre.”

”EUX er det rigtige for mig, fordi den er et godt springbræt til at læse videre.”

Min drøm går mod stjernerne

Når de mindste små detaljer og finmekanikken skal sidde lige i skabet, så bliver det spændende for 17 årige Carla Prehn Rasmussen, der læser EUX Industritekniker. ”Det her med at tænke i specialløsninger og tænke ud af boksen, synes jeg er spændende. – At opfinde emner, der skal passe ind i en større sammenhæng, og som kan være helt afgørende for, om en maskine vil virke eller et projekt vil lykkes – det vil jeg gerne arbejde med.” 

Carla har hele sit liv været tæt på havnen i Frederikshavn, hvor hun er opvokset. De store maskiner i havneindustrien har været med til at sætte gang i drømmene om selv at designe løsninger til maskiner og robotter. ”Jeg vil gerne arbejde på havnen eller på en boreplatform, når jeg er færdiguddannet, så jeg kan få noget erfaring.” Carla kunne have valgt hvilken som helst uddannelse, for hun har altid klaret sig godt i skolen. ”Jeg interesserer mig for robotteknologi og synes de matematiske udregninger bag ved en løsning er spændende, så jeg ser min EUX uddannelse som et springbræt til at komme videre i den retning.”

”Jeg interesserer mig for rummet og bruger meget af min fritid på at kigge på stjerner og satellitter. – Der er så meget derude, som man ikke rigtig ved, hvad er.” Når mørket falder på, og det er stjerneklart, sætter hun sin stjernekikkert op ude i haven og nærstuderer de små detaljer langt væk. ”Jeg ved, at NASA kan bruge industriteknikere og tit søger nogle, og det er nok min største drøm: at jeg kan blive en del af et team hos NASA og være med til noget rigtig stort.”

Der findes i alt 46 EUX uddannelser. Med en EUX bliver du faglært og student samtidig. På EUC Nordvest udbyder vi 19 uddannelser som EUX.

Jane Hagelskjær
Jane Hagelskjær
Vejleder, Mentor
Stifinderen
Mobil: 30 10 65 51

Elsebeth Overgaard
Elsebeth Overgaard
Vejleder, Mentor
Stifinderen
Mobil: 30 10 65 96

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19