Vælg din afdeling
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
Tjener

Tjener

Tjenerens vigtigste opgave er at betjene kunderne og give dem en uforglemmelig oplevelse.

En tjener arbejder med at servere mad og drikke for gæster. Derfor skal du naturligvis lære, hvordan du betjener kunder, hvordan du serverer og hvilke drikkevarer, der passer til en menu.

Som tjener er du bindeleddet mellem kunden og køkkenet. Du skal kunne aflæse kundens ønsker, deres smag og derefter anbefale retter fra menukortet samt hvilke drikkevarer, der passer til.

Du lærer også om borddækning, afregning og hvordan drinks skal laves.

Tjenere arbejder typisk på restauranter, hoteller, kroer og andre steder, hvor der er større fester og arrangementer af forskellig slags. 

Tag hele grundforløbet på EUC Nordvest

Du kan tage hele grundforløbet til tjeneruddannelsen på EUC Nordvest. Hovedforløbet skal du tage på en anden teknisk skole.

På ug.dk kan du se, hvor du kan tage hovedforløbet.

Tag din uddannelse som EUX

Hvis du gerne vil kombinere din erhvervsuddannelse med flere boglige fag, kan du vælge at tage din uddannelse som EUX. EUX kombinerer erhvervsfag og fag på gymnasialt niveau, så du får det bedste fra din erhvervsuddannelse og gymnasiet.

Mere om uddannelsen til tjener som EUX

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen til tjener er bygget op af 3 dele:

  • Grundforløb 1 (Her skal du starte, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse).
  • Grundforløb 2 (Her skal du starte, hvis du er fyldt 25 år, eller det er mere end et år siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse).
  • Hovedforløb*

* Hovedforløbet udbydes ikke på EUC Nordvest.

Søg om optagelse

Sådan søger du om optagelse:

  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du søge om optagelse på optagelse.dk.
  • Er du under 25 år, og er det mere end et år siden, at du afsluttede 9. eller 10. klasse, skal du søge om optagelse på optagelse.dk.
  • Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en vejleder fra vores Stifinder-team.

Mere info om optagelseskrav

 

Elsebeth Overgaard
Elsebeth Overgaard
Vejleder
Stifinderen
Mobil: 30 10 65 96

Jane Hagelskjær
Jane Hagelskjær
Vejleder
Stifinderen
Mobil: 30106551

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19