Vælg din afdeling
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
Er du under 25 år?

Er du under 25 år?

Du skal starte her, hvis du ikke er fyldt 25 år endnu, og hvis du afsluttede din 9. eller 10. klasse for mere end et år siden.

Du starter på grundforløbets 2. del

Du bliver optaget direkte på det, der hedder grundforløb 2, når det er mere end et år siden, at du afsluttede grundskolens afgangsprøve, og du er under 25 år.

Grundforløb 2 varer 20 uger.

Du kan kun vælge om 2 gange

Fortryder du dit valg af uddannelse, kan du vælge om 2 gange. Det er med andre ord vigtigt, at du virkelig overvejer, om uddannelsen er noget for dig, og om du har lyst til at arbejde inden for faget, når du har fået dit svendebrev.

Hvis du har brug for at tale med en vejleder, før du vælger uddannelse, så kan du kontakte en UU-vejleder eller en studiecoach. 

Generelle optagelseskrav

  • Du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende.
  • Du skal have minimum 02 i gennemsnit i fagene dansk og matematik i din afgangsprøve eller i en tilsvarende prøve.

Opfylder du ikke adgangskravene?

Opfylder du ikke de generelle krav, skal du opkvalificeres. Ring på tlf. 99 19 19 19 for at høre mere om, hvordan du bliver opkvalificeret.

Læs mere om optagelseskrav og optagelsesprøve.

Opfylder du adgangskravene?

Du søger om optagelse på optagelse.dk.

Har du en underskrevet uddannelsesaftale, kan den umiddelbart sikre dig optagelse på en erhvervsuddannelse. 

Tag din uddannelse som EUX

Hvis gerne vil kombinere din erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau, kan du vælge at tage din uddannelse som eux. En EUX er bygget op som en erhvervsuddannelse, men giver generel studiekompetence og dermed adgang til flere videregående uddannelser.

Læs mere om EUX

Find din uddannelse

Under hvert uddannelsesområde kan du finde informationer om grundforløb 2 på den uddannelse, du er interesseret i. 

Teknologi, byggeri og transport:

Fødevarer, jordbrug og oplevelser:

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19