Vælg din afdeling
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
Det kan du blive

Det kan du blive

Med en erhvervsuddannelse kan du springe direkte ud i erhvervslivet eller fortsætte på en videregående uddannelse

Når du har fået dit svendebrev, har du to muligheder:

  • Du kan finde arbejde
  • Du kan læse videre

Begge dele gælder uanset, om du har taget en almindelig erhvervsuddannelse eller har taget din erhvervsuddannelse som en EUX.

Hvis du vil læse videre 

Du kan vælge at læse videre med det samme eller efter nogle år på arbejdsmarkedet. Mulighederne for videreuddannelse afhænger af dit fag. På hjemmesiden Mere Uddannelse kan du se, hvilke muligheder du har for at videreuddanne dig.

Læs videre med en EUX

Har du taget din erhvervsuddannelse som en EUX, har du opnået det, der hedder en generel studiekompetence. Det betyder, at du har samme adgangsmuligheder til de videregående uddannelser som dem, der har en studentereksamen.

Nye regler fra  2015

Da den nye erhvervsskolereform trådte i kraft sommeren 2015, skete der også ændringer omkring videreuddannelse. Erhvervsuddannelser, der har en normeret varighed på 3 år, er fra 2015 adgangsgivende til alle erhvervsakademiuddannelser. Der vil også fortsat være adgang til flere specifikke professionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelser. Uanset uddannelse skal du stadig opfylde de krav, der er om specifikke fag, som du skal have bestået.

Læs mere om videreuddannelse på ug.dk

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19