Vælg din afdeling
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
I lære som mekaniker

I lære som mekaniker

Anders har rodet med biler - eller rettere alt med en motor siden han var helt lille. Så selvfølgelig skulle han være automekaniker.

Hvilken uddannelse er du i gang med?

Jeg har gennem 4 år været i lære som automekaniker ved Thy autolager, som nu i dag hedder PPilgaard auto & lakcenter. Først på grundforløb, dernæst hovedforløb og til sidst svendeforløbet, som jeg lige er blevet færdig med.

Hvorfor valgte du at blive automekaniker?

Jeg har altid vidst, jeg skulle være mekaniker, så det var der egentlig ikke så meget tvivl. Helt fra jeg var lille gik jeg meget op i biler, eller rettere sagt, ting der kunne køre og havde en motor – og det gør jeg stadigvæk. 

Så i dag er jeg da også glad for, at jeg valgte automekaniker uddannelsen. For det er bare en helt kanon uddannelse. Både i sig selv, men den giver også så mange muligheder fremover.

Hvordan var det at gå på uddannelsen til automekaniker?

Det tager 4 år at blive udlært automekaniker, og det har ikke været nogle kedelige år for mit vedkommende.  Der hvor jeg var i lære fik jeg lov til lidt af hvert, for ikke sige det hele.

Det har i hvert fald også været med til, at jeg syntes, det har været hele uddannelsen værd. Men det kræver også, at man er på, og at man ikke forventer at gå hjem med helt rene fingre hver dag. 

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19