Vælg din uddannelse
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
Hannan er uddannet ernæringsassistent

Hannan er uddannet ernæringsassistent

Hannan Cherrou er uddannet ernæringsassistent fra EUC Nordvest. Med en flot 3. plads til DM i Skills og to flotte 12-taller til den afsluttende svendeprøve, har Hannan cementeret, at hun er havnet på ”rette hylde”.

Hvorfor valgte du uddannelsen til ernæringsassistent?

Jeg ville gerne have en alsidig uddannelse inden for mad og sundhed. Som ernæringsassistenter arbejder vi med alt fra fin festmad og hverdagsmad til hygiejne, planlægning og administration.

Vi får lov at bruge vores kreativitet, lege med nye opskrifter og lave nyfortolkninger af maden. Det er et utrolig spændende område, hvor der hele tiden sker nyt.

Hvad er det bedste ved uddannelsen?

Det er, at vi får lov til at arbejde med så mange forskellige ting i praksis. Jeg var så heldig at være i praktik i EUC Nordvests kantine, hvor jeg fik lov at arbejde med både hverdagsmad, festmad, sandwich og smørrebrød, så jeg har været godt igennem de forskellige kategorier inden for faget. Generelt synes jeg, at både underviserne og mine kollegaer fra praktikpladsen har givet mig rigtig mange gode ting med i rygsækken. For mig har det været et helt fantastisk uddannelsesforløb, der på alle måder har rustet mig godt til mit nuværende job som cafékoordinator.

Hvad skal man overveje, før man starter på uddannelsen til ernæringsassistent?

Når man har med køkken og mad at gøre, skal man virkelig brænde for det, man laver, for det er hårdt arbejde. Man skal have masser af vilje, og man skal være meget motiveret. Er man det, har man til gengæld et fantastisk arbejde inden for et fag i konstant udvikling.

 

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19