Vælg din uddannelse
Tekniske Erhvervsuddannelser
MENU
Randi vil være industritekniker

Randi vil være industritekniker

Randi er et godt eksempel på, at det er muligt at skifte spor i sin karriere. Tidligere arbejdede hun i butik - nu er hun i gang med at uddanne sig til industritekniker.

Hvorfor valgte du uddannelsen til industritekniker?

Jeg har tidligere arbejdet i butik, men arbejdstiderne passede dårligt med familien. Da jeg havde gået arbjedsløs i et stykke tid valgte jeg at starte på uddannelsen til industritekniker.

Hvad er det bedste ved uddannelsen til industritekniker?

Det bedste er fremtidsudsigterne. Der er gode jobmuligheder, for det er ikke et fag, der sådan lige ryger ud.

Jeg synes også det er spændende, at man kan få en metalstang til at blive til noget helt andet. Ved at programmere maskinen kan man forme noget - få et konkret resultat.

Hvad skal man overveje, før man går i gang med at blive industritekniker?

Vi arbejder meget med IT, så hvis man vil være industritekniker, skal man kunne lide at arbejde med forskellige programmer og ikke være bange for IT. Men vi lærer jo det hele undervejs.

Det er også vigtigt, at man kan lide at få sorte fingre, for det får man, når man arbejder på et værksted og med materialer som aluminium, plastic, metal og messing.

Hvordan er det at være kvinde i et "mandefag"?

Jeg er rigtig glad for at være hos O.S.E Metallica. Jeg får lov til at prøve en hel masse - jeg synes egentlig, at jeg lærer mere her end på skolen, fordi jeg får lov til at prøve tingene i praksis.

Mine kollegaer er rigtig søde og vi er faktisk 3 kvinder her, så det har ikke været svært at falde til.

Hvad er dit speciale?

Jeg har valgt at specialisere mig i automatik, fordi jeg synes, det er spændende at jeg selv kan lave de programmer, som maskinen skal bruge for at fremstille et emne.

Praktikplads hos O.S.E Metallica

Randi er elev hos O.S.E Metallica, der arbejder inden for spåntagning, CNC og kurve styret drejning og fræsning.

Mød også Daniel der uddanner sig til kleinsmed

Om os

De tekniske erhvervsuddannelser udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for en lang række fagområder.
Vi har fokus på at skabe praksisnær undervisning, så du bliver udfordret både med hænder og hoved.

Kontakt

Tekniske Erhvervsuddannelser
Kronborgvej 119 og Bjørnevej 9
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19