Vælg din afdeling
Fjerritslev Handelsgymnasium
MENU
Praktik i Udlandet (PIU)

Praktik i Udlandet (PIU)

Med PIU kan du rejse ud i verden, efter din studentereksamen fra handelsgymnasiet.

PIU (Praktik i udlandet) er et sekretariat, der hjælper elever fra handelsgymnasier med at komme i praktik i udlandet som en del af deres uddannelse. Målet er at øge internationaliseringen blandt unge. 

Det kan du med PIU

Med PIU har du mulighed for at rejse ud som elev i op til to år efter du har afsluttet din hhx. 

PIU samarbejder primært med virksomheder i England og Tyskland, men det er også muligt at finde praktikpladser andre steder i verden.

I løbet af dit ophold er du hjemme i Danmark fra 8 – 14 uger for at få undervisning.

Sådan kommer du af sted med PIU

Hvis du gerne vil i praktik i udlandet, skal du kontakte praktikkoordinator Sigurd Skovborg. Han vil hjælpe dig med at melde dig til PIU-ordningen og kan fortælle mere om de faglige og personlige krav (som ordningen kræver).

Du kan også læse mere om, hvilke krav PIU-ordningen stiller til dig på piu-sekretariatet.dk.

Derfor skal du tage til udlandet

Du får en masse ud af at være i praktik i udlandet - både fagligt og personligt. Nogle af fordelene er:

  • Du kommer helt tæt på en fremmed kultur, og det giver dig en unik kulturel forståelse, som du kan bruge i dit fremtidige job, uddannelse eller når du skal skabe netværk på tværs af landegrænser.
  • Sproget - du bliver rigtig god til sprog
  • Du bliver mere selvstændig, og det er en fordel, når du skal læse videre, varetage et job, tage beslutninger osv.
  • Du får nye venner uden for Danmarks grænser
  • Du prøver at blive kastet ud på dybt vand og selv være ansvarlig for at få det til at fungere. Mor og far er langt væk, så du får virkelig prøvet at få hverdagen til at fungere - og det er en kæmpe succes, når du finder ud af, at du godt kan.

Mød en tidligere PIU elev

Mød Katrine der efter sin studentereksamen rejste til München, hvor hun var i praktik den internationale investeringsbank Caceis.

Læs hendes historie her

Sigurd Skovborg
Sigurd Skovborg
Lære- og praktikpladskoordinator
Stifinderen
Mobil: 30 10 65 70

Om os

Fjerritslev Handelsgymnasium er et moderne gymnasium, der udbyder de to studieretninger matematik/økonomi og markedsorienteret.
Vi er et mindre gymnasium, så du kan være sikker på, at hver elev er i fokus.

Kontakt

Fjerritslev Handelsgymnasium
Skovbrynet 9
9690 Fjerritslev
Telefon: 99 19 19 19