Vælg din afdeling
Fiskeriskolen
MENU
Åbent Hus på Fiskeriskolen

Åbent Hus på Fiskeriskolen

Fiskeriskolen slår dørene op til et Åbent hus arrangement den 1. december 2016.

Når skolen slår dørene op for alle interesserede kan man bl.a. opleve den daglige undervisning på skolen. Du kan se og opleve hvordan den daglige undervisning foregår på skolen og se hvordan eleverne bruger de forskellige tekniske hjælpemidler i fagene. Du kan også opleve de mere praktiske dele af fagene; Søsikkerhed, bødning, motorpasning og meget mere. Der vil være mulighed for at få en virtuel sejltur eller en virtuel gåtur blandt fisk og skaldyr på havbunden.

De sidste faser i byggeriet af vores nye multibane er i fuld gang. Multibanen kan blandt andet benyttes til basket, hockey, fodbold og håndbold. Banen skal bl.a. bruges at Fiskeriskolens beboere på skolehjemmet. Vi vil gerne sikre, at alle der går på fiskeriskolen har mulighed for at være aktive, både i fritiden og skoletiden. Skolens elever har allerede adgang til fitness, bordtennis, billard og naturligvis PlayStation, men der har været et ønske om at kunne gå ud og spille bold fx, det i mødekommer fiskeriskolen nu med den nye multibane. Skolehjemmet er også åben, her kan du se hvordan du bor mens du uddanner dig til erhvervsfisker, havbruger, fiskerhandler, fiskeriteknolog eller mens du tager et af skolens mange efteruddannelseskurser.

Oplev også fiskerhandler uddannelsens butik til demonstration af salgsopstillinger, skilte og menuer - Der vil være smagsprøver i butikken.

På Gåseholm Kaj på havnen i Thyborøn vil man kunne opleve en mand over bord øvelse, hvor fiskeriskolens skib Athene vil redde en mand op af havnen sammen med redningstjenesten. Der vil være demonstration af skolens MOB (mand over bord både), overlevelsesdragter og nødraketter - Demonstrationen i havnen vil være kl. 15 og 16.

Skolens konsulenter og vejledere vil være at finde på Ærøvej 9, Thyborøn - Her kan du få råd og vejledning i forhold til uddannelser og kurser på fiskeriskolen.

Af Karina Bech Kjærgaard den 21-11-2016

Om os

Fiskeriskolen er Danmarks eneste fiskeriskole og vi udbyder uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for blå erhverv.

Kontakt

Fiskeriskolen
Ærøvej 9
7680 Thyborøn
Telefon 96 91 92 30