Vælg din uddannelse
EUC Nordvest
MENU
EUC Nordvest – Nordic Food College søger ernæringsassistentelev

EUC Nordvest – Nordic Food College søger ernæringsassistentelev

Vi søger en dygtig og selvstændig ernæringsassistent til vores køkken på Morsø Landbrugsskole.

Køkkenet på Morsø Landbrugsskole/Nordic Food College laver hver dag mad til sportscollege, eleverne, personalet og eleverne på kostskolen. Derudover laver vi mad til diverse arrangementer, som afholdes på skolen. Vi er 2 medarbejdere i køkkenet. Vi har en uformel omgangstone, godt humør og et godt arbejdsmiljø.

Kan du li´:

  • at lave spændende mad med fokus på sundhed, smag og udseende?
  • at have travlt på den sjove måde?
  • at arbejde sammen med andre?

Har du lyst til:

  • at lære mere om mad og ernæring?
  • at lære, at lave mad fra bunden?

Som elev hos os er det vigtigt, at:

  • du er engageret og har lyst til at lave mad til unge og voksne mennesker
  • du har lyst til at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt
  • du er serviceminded og kan lide at stå over for kunder
  • du gør en aktiv indsats og tager medansvar for din uddannelse

Overvejer du at starte på Grundforløb 2 eller har du Grundforløb 2 "Mad og Service", vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelsesdato: 1. august 2019 eller efter aftale

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning 
Ansøgningsfrist: 24. maj 2019

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet skal udfyldes med: Job1914. Send ansøgning her.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas L. B. Korsgaard på telefon 30106530.

Om EUC Nordvest 
EUC Nordvest udbyder undervisning og andre ydelser inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, handelsgymnasium, landmandsuddannelsen, arbejdsmarkedsuddannelser og øvrige efter- og videreuddannelser. Vi er på EUC Nordvest ca. 280 ansatte fordelt på flere adresser i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn.

 

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

 

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her