Vælg din uddannelse
EUC Nordvest
MENU
EUC Nordvest søger faglærer til Data- og kommunikationsuddannelsen (genopslag)

EUC Nordvest søger faglærer til Data- og kommunikationsuddannelsen (genopslag)

Vil du gerne have en meningsfuld hverdag, hvor du selv kommer i spil, hvor du bliver udfordret -fagligt, pædagogisk og personligt. Hvor du med sikkerhed kan gøre en forskel i din hverdag. Du brænder for at motivere og arbejde med unge mennesker under uddannelse, og vil du være en del af og med til at forme et spændende undervisningsmiljø, så søger EUC Nordvest en faglærer til Data- og kommunikationsuddannelsen. Undervisningen er for grundforløbselever og forskellige brobygningsaktiviteter for 8. - 10. klasse.

Vi tilbyder:
En fast stilling som faglærer, hvor du bliver en del undervisningsteamet ”Strøm og It”. Du vil få rig indflydelse på din egen dagligdag i samarbejde med dine kollegaer og leder. Foruden undervisning på Data- og kommunikationsuddannelsen, vil arbejdsopgaverne også være planlægning, udvikling og tilrettelæggelse af både teoretisk og praktisk undervisning samt digitalisering af undervisningsmateriale. Der er efter konkret aftale mulighed for faglig efteruddannelse og deltagelse i PD for erhvervsskolelærer som en del af arbejdstiden.  

Kvalifikationer:
Vi ønsker en kollega som:

  • Har en relevant erhvervsuddannelse inden for It-området. Gerne kombineret med en videregående uddannelse
  • Har en solid viden inden for operativsystemer, hardware, programmering og netværk
  • Har mod på og lyst til at undervise og kan forklare fagligt stof på en let tilgængelig måde
  • Finder det spændende at arbejde med unge mennesker og har forståelse for deres forskellighed og dermed individuelle behov   
  • Har min. 5 års relevant erhvervserfaring
  • Har en almen baggrund svarende til niveauet i den gymnasiale fagrække i dansk og mindst ét relevant fag yderligere eller er villig til at opnå det inden for de første år af ansættelsen
  • Kan formulere sig både skriftligt og mundtligt på dansk
  • Har gode engelsk- og matematikkundskaber 
  • Gode samarbejdsevner

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt. Ansættelsen er på fuldtid.

Aflønning vil ske i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet.  

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning:
Ansøgninger imødeses hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job1927. Send ansøgning her.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingschef Thomas Schlichting på tlf. 30106515 eller via mail på ths@eucnordvest.dk

 

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

 

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her