Vælg din afdeling
EUC Nordvest
MENU
Gymnasielærer i virksomhedsøkonomi og afsætning til Thisted og Morsø Handelsgymnasium – årsvikariat

Gymnasielærer i virksomhedsøkonomi og afsætning til Thisted og Morsø Handelsgymnasium – årsvikariat

Er virksomhedsøkonomi dit speciale? Har du styr på afsætningsteorien? Brænder du for at dele din viden med unge, lærelystne elever? Så er du måske lige netop dén, vi står og mangler lige nu.

Thisted og Morsø Handelsgymnasium har et stærkt og engageret team af dygtige undervisere. Og næste skoleår får vi bruge for endnu en motiveret, ambitiøs og knivskarp virksomheds- og afsætningslærer.

Vi søger en person, der brænder for sit fag og som motiveres af at ”flytte” vores elever og gøre en forskel. Du er vild med at tydeliggøre teoriernes anvendelse i praksis i form af virkelighedsnær undervisning, og du underviser med både stor faglighed, indlevelse og smittende energi. 

Du er naturligvis Cand. Merc. og herudover er det kun et plus, hvis du samtidig kan undervise i andre fag, der er relevant for den merkantile studentereksamen. Har du samtidig erhvervs- og/eller undervisningserfaring, bliver det næsten ikke bedre.

Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team, og er du det rette match for os, kan vi tilbyde en spændende, udfordrende og alsidig hverdag som årsvikar på Thisted og Morsø Handelsgymnasium. Du vil primært skulle undervise i virksomhedsøkonomi og afsætning, men tøv ikke med at skrive, hvad du ellers kan undervise i, så vil vi forsøge at sammensætte det helt rigtige vikariat i samarbejde med dig.

Tiltrædelse 1. august 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomster og aftaler med Finansministeriet. Alle interesserede uanset alder, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning og relevante eksamensbeviser sendes til HR@eucnordvest.dk senest d. 22. maj 2018.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte rektor Mette Skydt Bjørndal på telefon 99191919.

 

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

 

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her