Vælg din afdeling
EUC Nordvest
MENU
Visionær faglærer til Teknologisk VidenCenter

Visionær faglærer til Teknologisk VidenCenter

Kan du tænke dig en spændende hverdag med udvikling og gennemførelse af undervisning, hvor du bliver en del af et velfungerende faglærerteam, med store ambitioner inden for fremtidens teknologier og undervisning?


Har du lyst til at sætte dit præg på erhvervsuddannelse og efteruddannelse af kompetente medarbejdere til moderne industrivirksomheder?

Aktuelt er EUC Nordvest blevet partner i et landsdækkende videncenter for automation og robotteknologi, hvor vi skal udvikle undervisning og digitale undervisningsmaterialer til lærlinge og ansatte, hvor vi skal tilføre elever og kursister kompetencer til at varetage den automatiserede produktion. De teknologier EUC Nordvest i Videncenter regi har særligt fokus på er:

  • Robotter i produktionen – håndtering, programmering, fejlfinding og off-lineprogrammering.
  • Robotsvejsning – automatiserede svejseløsninger til både større og mindre industrivirksomheder.
  • 3D print og scanning – design, programmering, materialekendskab, fremstilling, reversed engineering.

På langt sigt skal du være med til at vælge og højne vores teknologiske færdigheder og indsatser, samt sikre kontinuerligt fokus på nyeste teknologier og den videre implementering i undervisningen.

Vores arbejdsplads er præget af en udviklingsorienteret kultur, med respekt for forskellighed og hvor vi arbejder efter fastlagte værdier. Praksisnærhed i forhold til de omgivende virksomheder og helhedsorientering, så eleverne finder mening i alt vi gør, sætter vores pædagogiske ramme.

Vores mål er, at alle elever og kursister oplever succes uanset forudsætninger. En af vejene til succes er for medarbejderne, at kunne forstå og anvende de nye teknologier, der i et stadigt hurtigere tempo vinder indpas i produktionsvirksomhederne.

Dine kvalifikationer:

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som industritekniker, automatiktekniker, maskinmester eller lignende.

Du har erfaring med automatiseret produktion.

Du er faglig og personlig stærk, du er en udpræget teamplayer, der inddrager og samarbejder om udvikling og gennemførelse af de daglige opgaver.

Ansættelse/aflønning:

Stillingen er fuld tid. Lønnen fastsættes i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Ansættelse er betinget af, at du har relevante fag på gymnasialt niveau. Er det ikke tilfældet på ansættelsestidspunktet, skal du efter ansættelsen erhverve dig disse uden for arbejdstiden. Har du ikke i forvejen pædagogikum eller tilsvarende pædagogisk uddannelse, er det et krav, at du som underviser på en erhvervsuddannelse tager en pædagogisk diplomuddannelse. Undervisningen ligger i arbejdstiden.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse snarest. Der er dog ingen ansættelsesfrist, opslaget løber indtil en egnet kandidat er ansat. Stillingsopslaget vil være aktivt på eucnordvest.dk indtil da.

Har du lyst til at høre nærmere om jobbet eller se afdelingen, er du altid velkommen til at ringe eller maile til afdelingsleder Bente Homann på telefon 30106550 – mail bsh@eucnordvest.dk 

Yderligere information:

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen eller se afdelingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Homann på telefon 3010 6550 eller mail: bsh@eucnordvest.dk

 

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

 

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her