Vælg din afdeling
Morsø Landbrugsskole
MENU
Skal du til optagelsesprøve

Skal du til optagelsesprøve

Her finder du informationer og regler omkring optagelsesprøverne i dansk og matematik

Om optagelsesprøven

Hvis du ikke opfylder karakterkravene, skal du til en optagelsesprøve. Du har kun adgang til optagelsesprøve, hvis du har tilmeldt dig en uddannelse hos EUC Nordvest via optagelse.dk.

Optagelsesprøver:

Januar 2018: 

  • Dansk: 4. januar 2018 kl. 14*
  • Matematik: 5. januar 2018 kl. 14*

Juli 2018: 

  • Dansk: 30. juli 2018 kl. 14-16*
  • Matematik: 31. juli 2018 kl. 14-16*

* Med forbehold for ændringer.

OBS.: Alle prøver foregår på EUC Nordvest i Thisted - det gælder også for dig, der skal starte på Morsø Landbrugsskole eller på HG i Nykøbing Mors.

Optagelsesprøven er en landsdækkende prøve, der skal afprøve, om du har det krævede niveau i dansk og matematik for at kunne optages på en erhvervsuddannelse.

Du må medbringe hjælpemidler til prøverne, men du må ikke benytte internet eller kommunikere med andre undervejs i prøven.

Du kan bestille et vejledende prøvesæt hos vores studie-administration, (Det er ikke disse opgavesæt, du skal besvare på prøvedagen).

Hvad skal jeg medbringe til prøven?

Danskprøven

  • Skriveredskaber
  • Evt. andre ønskede hjælpemidler 
  • Evt. mad og drikke

Matematikprøven

  • Alle hjælpemidler er til rådighed – (internet og kommunikation er IKKE tilladt).
  • Lommeregner med de 4 regningsarter og kvadratrod (telefon må ikke benyttes som lommeregner)
  • Lineal, vinkelmåler, skriveredskaber
  • Evt. mad og drikke

Hvad er ikke tilladt under prøven?

  • Internet og kommunikation er IKKE tilladt.
  • Det er som udgangspunkt ikke tilladt at forlade lokalet, mens prøven er i gang. Der er ikke mulighed for at ryge i prøvetiden.
  • Øvrige regler vil der blive informeret om til prøven.

Begrænset antal forsøg

Vi skal gøre dig opmærksom på, at du har to, undtagelsesvist tre forsøg, til at gå til optagelsesprøve på en erhvervsskole. Herefter har du ikke længere mulighed for dette – heller ikke hvis du senere ønsker at blive optaget på en anden uddannelse.

Om samtalen

Samtalen foregår med en vejleder og indgår i en samlet vurdering af, om du lever op til optagelseskravene. 

Ved samtalen vil vejleder bl.a. spørge ind til: 

  • Motivation for uddannelsen og lyst til læring
  • Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en erhvervsuddannelse
  • Selvstændighed og ansvarlighed
  • Mødestabilitet
  • Samarbejdsevner
  • Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker
  • Dit faglige niveau inden for de fag, der indgår på din ønskede uddannelse

Kontakt en vejleder

Har du spørgsmål vedr. prøven eller samtalen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. nr. 99 19 19 19

Om os

Morsø Landbrugsskole er en aktiv skole, der har godt fat i erhvervslivet og er en aktiv medspiller i det lokale samfund. Vi kalder det "lokal udvikling med lokale kræfter".
Vores elever vælger ofte os, fordi vi har et stort nærvær, fede faciliteter og lærerne er meget mere end bare lærere.

Kontakt

Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19