Vælg din afdeling
Morsø Landbrugsskole
MENU
Hestemanager

Hestemanager

Specialet hestemanager er en del af uddannelsen til dyrepasser

Hestemanager er en dyrepasseruddannelse, som erstatter dyrepasser med heste som speciale. Som hestemanager er det ikke muligt at afslutte som assistent.

Dyrepasser med speciale hestemanager varer mellem 3 år og 9 mdr. og 4 år afhængigt af din baggrund. Som dyrepasser med speciale hestemanager arbejder du med pasning, håndtering og træning af heste. Det kan være på stutterier, i salgs- og træningsstalde, eller på rideskoler og i rideklubber.

Det lærer du om

På uddannelsen lærer du om korrekt fodring, sundhed og sygdomsforebyggelse. Du lærer at inddrage viden om hestens anatomi og fysiologi i arbejdet med pasning og træning af heste. Andre vigtige emner er avl, sygdomsforebyggelse og ikke dyrelægekrævende sygdomsbehandling.

Dine arbejdsopgaver kan f.eks. være:

  • Daglig pasning, fodring og håndtering af heste
  • Vedligehold af stalde, folde, hegn, baner mv.
  • Klargøring og træning af heste til kåringer, ridestævner mv.
  • Håndtering og træning af ungheste
  • Grundridning og daglig træning og motionering af heste
  • Rideskoledrift og undervisning.

OBS: Du kan tage grundforløbet som dyrepasser med speciale hestemanager på Morsø Landbrugsskole derefter skal du til Hansenberg eller Roskilde tekniske skole for at tage hovedforløb.

Om uddannelsen

Du kan tage grundforløb 1 på Morsø Landbrugsskole. Grundforløb 2 samt hovedforløbet som dyrepasser med speciale hestemanager skal du tage på Hansenberg i Kolding eller Roskilde Tekniske Skole.

En forudsætning for at du kan komme på hovedforløb er, at du skal have bestået grunforløbet og have en underskrevet uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, som er godkendt til hestemanager.

Grundforløb 1 (20 uger)*
Grundforløb 2 (20 uger)**
Skole (16 uger)
Praktik
Skole (8 uger)
Praktik
Skole (8 uger)
Hovedforløb (hestemanager)


* Du starter på Grundforløb 1, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

** Du starter på grundforløb 2, hvis det er mere end et år siden, at du afsluttede 9. eller 10. klasse eller hvis du har en uddannelsesaftale.

Praktik

Du kan have én praktikplads gennem hele forløbet/uddannelsen eller du kan have to. Hvis du har to, skal den første periode afsluttes efter første skoleperiode. Du kan også komme til udlandet i praktik.

Louise Kühn
Louise Kühn
Studiesekretær
Morsø Landbrugsskole
Mobil: 30 10 65 31

Jonas Lundgren Bach Korsgaard
Jonas Lundgren Bach Korsgaard
Afdelingsleder
Morsø Landbrugsskole
Mobil: 30 10 65 30

Om os

Morsø Landbrugsskole er en aktiv skole, der har godt fat i erhvervslivet og er en aktiv medspiller i det lokale samfund. Vi kalder det "lokal udvikling med lokale kræfter".
Vores elever vælger ofte os, fordi vi har et stort nærvær, fede faciliteter og lærerne er meget mere end bare lærere.

Kontakt

Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19