Vælg din afdeling
Morsø Landbrugsskole
MENU
Leje af lokaler

Leje af lokaler

Smukke omgivelser og moderne faciliteter, gør Morsø Landbrugsskole velegnet til afholdelse af alle former for arrangementer.


Morsø Landbrugsskole bliver brugt af rigtig mange - det gælder lige fra børnehaver til foreninger og virksomheder, der skal bruge lokaler til møder og lign.

Landbrugsskolens lokaler er moderne og tidssvarende og er derfor velegnede til arrangementer som f.eks.:

  • Kurser
  • Foredrag
  • Møder
  • Undervisning

Forplejning

I forbindelse med afholdelse af et arrangement, er der mulighed for at bestille mad og drikke fra landbrugsskolens køkken. Køkkenet kan servere alt lige fra morgenmad til ost og rødvin. Priser ved forplejning.

Hvis et arrangement kræver overnatning, så har vi i nogle perioder mulighed for at opfylde ønsket. Kontakt landbrugsskolen på tlf. nr.: 99 19 19 19 for at høre nærmere.

Faciliteter

Vores moderne og traditionsrige miljø består af spisesal, klasseværelser, IT-lokaler samt grupperum med computer.

Til møder og kurser er der mulighed for at låne dataprojekter og evt. en bærbar computer. Der er internet over hele landbrugsskolen.

Fritiden

I pauser og fritid kan deltagerne gøre brug af idrætshallen eller gå en tur i det smukke område omkring landbrugsskolen. Ude er der nok at se på og snakke om - husdyr på markerne, afgrøder, planter i gartneriet og vildt (fasaner, harer, råvildt). Efter aftale kan vi arrangere en rundvisning i staldene med zoo- og husdyr.

Ca. 3 km fra landbrugsskolen ligger standen. Turen derned går ad markveje og biveje uden trafik, så den er særdeles velegnet som gå- eller løberute.

Ture ud af huset

For deltagere, der ikke kender området, er der rig mulighed for at arrangere spændende natur- og kulturoplevelser. Det kan være til Vesterhavet, Hanstholm vildtreservat, Nationalpark Thy, Molermuseet, Hanklit, Salgerhøj, Det ottekantede forsamlingshus, Limfjorden, Jesperhus Blomsterpark eller Legind Bjerge plantage.

Mere info

Du er meget velkommen til at kontakte os for at få flere informationer om, hvordan du kan afholde et arrangement på Morsø Landbrugsskole.

Kursusoversigt

Landbrugsskolen udbyder også kurser i samarbejde med Kursuscentret på EUC Nordvest.


Om os

Morsø Landbrugsskole er en aktiv skole, der har godt fat i erhvervslivet og er en aktiv medspiller i det lokale samfund. Vi kalder det "lokal udvikling med lokale kræfter".
Vores elever vælger ofte os, fordi vi har et stort nærvær, fede faciliteter og lærerne er meget mere end bare lærere.

Kontakt

Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19