Vælg din afdeling
Morsø Landbrugsskole
MENU
Hovedforløb

Hovedforløb

På hovedforløbet skal du lære en masse om arbejdet som landmand, men vi skal også på studietur og virksomhedsbesøg.


På hovedforløbet veksler du mellem at være i praktik og på skole. Det meste af tiden er du i praktik, fordi hovedforløbet er her, hvor du i praksis virkelig skal lære en masse om, hvordan det er at arbejde med landbrug.

Der er 2 hovedforløb på uddannelsen til landmand:

  • Landmand 
  • Landbrugsassistent*

* Landbrugsassistent er det, der hedder en afstigningsmulighed. Dvs. det er en uddannelse, der er lidt kortere end landmandsuddannelsen.

Indhold på hovedforløbet

På den første del af hovedforløbet kommer du til at:

  • Arbejde i maskinhal og værksted
  • Lave projektarbejde
  • Arbejde med ny teknik
  • Have faglige timer om kvæg, svin og planter
  • Opleve en studietur til udlandet

Du skal også igennem første halvdel af sprøjtecertifikatet (delprøve 1+4). 
I de valgfrie specialefag kan du fordybe dig i husdyr og/eller få et truckcertifikat.

På anden del af hovedforløbet kommer du til at:

  • Opleve klasseundervisning
  • Lave projektarbejde
  • Komme på bedriftsbesøg
  • Opleve studieturen og andre sociale aktiviteter  

Praktikplads

Det er et krav, at du har en underskrevet uddannelsesaftale, før du kan starte på dit hovedforløb.

Du skal som udgangspunkt selv finde en praktikplads, men vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det. 

Læs mere om praktikplads

Udlandstur

I løbet af hovedforløbet pakker vi tasken to gange og rejser ud af landet. Vi besøger altid et andet europæisk land, og turen er en blanding af faglige, kulturelle og sociale oplevelser.

Vi skal f.eks. se på europæiske landbrug, og hvordan de arbejder med landbrug. Når vi kommer hjem, skal du skrive en opgave om turen.  

Tur til København

Vi skal også en tur til København. Turen er en samfundsfaglig tur, dvs. en tur, hvor vi fokuserer på oplevelser, der handler om det samfund, vi lever i. Tidligere har vi f.eks. besøgt Christiansborg, Axelborg (hovedsæde for Landbrug & Fødevarer) og Copenhagen Fur.  Vi er i København i 3 dage.

Andre eksursioner

På hovedforløbet tager vi ind i mellem også på virksomhedsbesøg for at opleve, hvordan virkeligheden ser ud og se, hvordan det, vi arbejder med i undervisningen, fungerer i praksis.

Om os

Morsø Landbrugsskole er en aktiv skole, der har godt fat i erhvervslivet og er en aktiv medspiller i det lokale samfund. Vi kalder det "lokal udvikling med lokale kræfter".
Vores elever vælger ofte os, fordi vi har et stort nærvær, fede faciliteter og lærerne er meget mere end bare lærere.

Kontakt

Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19