Vælg din afdeling
Morsø Landbrugsskole
MENU
Roselin tog grundforløbet

Roselin tog grundforløbet

Roselin følte at landbrugsskolen, var det rigtige efter folkeskolen, så hun startede på grundforløbet til landmandsuddannelsen på Morsø Landbrugsskole.

Jeg følte, at landbrugsskolen var det rigtige for mig

Fordi det var noget, jeg havde tænkt på i lang tid at starte på – og også fordi jeg følte, at det var det rigtige for mig.

Jeg vil gerne læse videre efter landbrugsskolen

Når jeg slutter på grundforløbet, starter jeg på HF VUC i Thisted. Jeg vil dog stadigvæk søge ''job'' i landbruget. Men jeg er også stadigvæk i den periode, hvor jeg gerne vil læse videre, da jeg godt kan lide at have en masse at gå ud fra, når jeg engang skal ud at søge fuldtidsjob.

Vi får lært en masse på Morsø Landbrugsskole

Det er et rigtig dejligt sted at være, man får lært en masse ting lige fra start til slut.

Der er en god stemning på skolen og der er altid kammerater eller en lærer at snakke med.

På grundforløbet lærer man fx, hvordan man håndterer grise, hvis det er det man skal arbejde med - eller køer. Vi lærer også om marker (planter og jord) og maskiner.

Så lærer vi også en del om sikkerhed, og hvordan man skal arbejde korrekt, så man ikke får arbejdsskader.

Så vi lærer en hel del på skolen. Da jeg kom vidste jeg næsten ingenting, men nu hvor jeg snart slutter på skolen, har jeg en hel masse viden, jeg i hvert fald ikke havde, da jeg startede herude.

Kostskolen er lidt ligesom en efterskole

Altså at bo på kostskolen er helt vildt godt, for du får et helt andet forhold til alle som bor her, lidt ligesom efterskole.

Vi starter ud med at tage til time kl. 8.00 undtagen om mandagen, hvor vi starter kl. 9.00 med et fælles møde. Her fortæller vores forstander, hvad der kommer til at ske i ugen. Vi får for det meste fri kl. 15.20 undtagen onsdag, hvor vi får fri kl. 13.30 og fredag kl. 11.20.

Når vi har fri, slapper vi af, laver lektier, ser en masse film sammen og tager op på gården en gang imellem, hvis man har hest med eller andre dyr.

Om os

Morsø Landbrugsskole er en aktiv skole, der har godt fat i erhvervslivet og er en aktiv medspiller i det lokale samfund. Vi kalder det "lokal udvikling med lokale kræfter".
Vores elever vælger ofte os, fordi vi har et stort nærvær, fede faciliteter og lærerne er meget mere end bare lærere.

Kontakt

Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19