Vælg din afdeling
Morsø Handelsgymnasium
MENU
Tania – læser til bioanalytiker

Tania – læser til bioanalytiker

”Jeg blev student i år 2010 - gik på innovationslinjen

Da jeg skulle vælge ungdomsuddannelse, var jeg meget i tvivl om hvilket gymnasium det skulle være. Det vigtigste for mig, var at få en gymnasial uddannelse, da det ville give mig flere muligheder for at komme ind på andre uddannelser bagefter. Det blev HHX, hvilket jeg endte med at blive rigtig glad for. Det var tre gode år, hvor jeg udviklede mig både personligt og fagligt. Jeg fik gode venskaber og var i en klasse, hvor vi var gode til at være sociale sammen. Vi arrangerede bl.a. en ekstra studietur til Amsterdam sammen, efter vores tur til Budapest med skolen.

Da jeg afsluttede HHX var min plan at læse til sygeplejerske, det startede jeg på samme år. Efter et halvt års tid fandt jeg frem til, at det ikke var det, jeg skulle. Jeg ville flytte til Aarhus og vidste ikke hvad jeg ville, så jeg søgte en elevplads i Matas, som jeg fik. Uddannelsen til materialist varede to år, og på den måde kunne jeg tjene lidt penge og samtidig få en uddannelse. Undervejs faldt jeg over bioanalytiker uddannelsen, hvor man arbejder med forskelligt biologisk materiale. Jeg manglede udfordring i Matas, og syntes bioanalytikeren lød både udfordrende og spændende.

Jeg manglede dog kemi før jeg kunne komme i gang. Jeg tog et lynkursus i kemi i sommerferien og kom så ind på bioanalytiker uddannelsen. Det tog lidt tid, men jeg har fundet min drømmeuddannelse og et job, hvor jeg føler jeg gør en forskel, hvilket er det vigtigste for mig.

Jo højere snit man kommer ud med, jo større chance er der for, at komme ind på sin drømmeuddannelse, så sørg for at møde op, følg med i timerne og gør hvad du kan.

Alt i alt gav HHX mig gode fremtidsmuligheder og tre gode år med sjove minder - nyd det!”

Om os

Morsø Handelsgymnasium er et moderne gymnasium, der udbyder tre studieretninger inden for økonomi, innovation og sprog.
Du vil opleve en varierende og anderledes undervisning, der fokuserer på virkeligheden.

Kontakt

Morsø Handelsgymnasium
Limfjordsvej 95B
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19