Vælg din afdeling
Morsø Handelsgymnasium
MENU
9 elever til Spanien i praktik

9 elever til Spanien i praktik

D. 7. februar rejser 9 elever til Spanien i 3 uger for at være i praktik

Det er 9 engagerede, motiverede og spændte 2-årselever, der en onsdag formiddag stiller op til en række spørgsmål om, hvorfor de valgte at søge om at komme i praktik i udlandet. Og grundene er mange – men håbet om udbyttet er ens.

Kulturel indsigt, sproglig forbedring og selvstændighed

På spørgsmålet om hvorfor eleverne har søgt om at komme i praktik i udlandet lyder det fra de fleste, at det er udsigten til at blive bedre til sprog, indsigt i den spanske kultur på en anden måde en ferieoplevelserne og muligheden for at stå på egne ben, der trækker.

”Vi kan også bruge turen både i spanskundervisningen og kulturforståelse, så rent fagligt får vi også noget ud af det”, fortæller de.

Om de er nervøse ved at være af sted på egen hånd, svarer de ”ja, men vi har jo hinanden, så det skal nok gå”.

Forberedelse til fremtiden

Flere af eleverne vil gerne arbejde og læse i udlandet, så de ser også rejsen som en mulighed for at se, om drømmen nu også er noget for dem.

Ifølge afdelingschef Kenny Thomsen er et ophold i udlandet en rigtig god investering.

”Vi oplever altid, at eleverne rykker sig utroligt efter sådan en tur. Selvom det blot er tre uger, så er det rigelig tid til at udvikle selvstændigheden, sproget og udvide den kulturelle horisont”.

Erasmus+

Praktikopholdet er blevet muligt via Erasmus+: Mobiliteter ved EU's uddannelsesprogram, som støtter EUC Nordvests ønske om at øge internationaliseringen på samtlige uddannelser.

Eleverne skal selv ansøge om at komme med og bliver bl.a. udtaget på baggrund af deres motivation, studieaktivitet og karakterer.

Eleverne skal arbejde i forskellige virksomheder og bo på kollegium med andre udenlandske  elever. Ud over praktik vil der være sprogundervisning og kulturelle oplevelser.

Af Mette Horsmark Kristensen den 04-03-2016

Om os

Morsø Handelsgymnasium er et moderne gymnasium, der udbyder tre studieretninger inden for økonomi, innovation og sprog.
Du vil opleve en varierende og anderledes undervisning, der fokuserer på virkeligheden.

Kontakt

Morsø Handelsgymnasium
Limfjordsvej 95B
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19