Vælg din afdeling
Morsø Handelsgymnasium
MENU
Hattrick til Morsø Handelsgymnasium

Hattrick til Morsø Handelsgymnasium

For tredje år i træk var det elever fra Morsø Handelsgymnasium, der stod øverst på sejrsskamlen, da Regional Entreprenørskabsmesse lørdag løb af stablen i Aalborg. Ud over vinderteamet kvalificerede yderligere tre hold fra det lokale handelsgymnasium sig til den nationale del af entreprenørskabskonkurrencen.

Det er Fonden for Entreprenørskab, der står bag den årlige konkurrence, og Morsø Handelsgymnasium deltager hvert år.

  • For vores elever er konkurrencen en rigtig god mulighed for, at de kan få prøvet deres idéer af i praksis og samtidig få erfaring med, hvad det kræver at drive egen virksomhed. Og konkurrenceelementet er kun med til at højne niveauet. De lægger lige den tand mere energi i det, når de ved, at de skal fremlægge for et eksternt dommerpanel, fortæller Pernille Græsbøl Eriksen, som underviser i innovation og afsætning på Morsø Handelsgymnasium.

Spændende idéer gav bonus

I år deltog der 115 hold i den regionale konkurrence, så eleverne fra Morsø Handelsgymnasium fik kamp til stregen. Alle hold skulle bedømmes inden for kategorierne: Idé, produktudvikling, strategi, markedsføring og økonomi af fem uvildige dommere. Og eleverne fra Morsø Handelsgymnasium klarede sig flot. Skolen havde tilmeldt 10 hold, hvoraf de fire formåede at kvalificere sig til den nationale konkurrence, der afholdes i Odense d. 7. februar. De fire hold gik videre på følgende idéer:

  • LunchBag – et firma, der laver lækre madpakker bragt til døren
  • Spotless Boots – et firma, der har udviklet en støvlerenser til svinestalde
  • iProtect – et firma, der har udviklet en særlig beskyttelsesmaske til folk, der brækker næsen. En maske, som tilpasser sig den enkeltes hoved.
  • Tasteable – et firma, der laver bolcher der stimulerer spytudviklingen til folk, som har mistet smagssansen. 

Grundet de mange deltagere, var årets konkurrence delt op i to: En formiddags- og en eftermiddagskonkurrence. Der skulle kåres en vinder i begge konkurrencer, og det var således i formiddagskonkurrencen, der i dén grad var Jackpot for Morsø Handelsgymnasium.

  • Her vandt iProtect prisen for bedste produktudvikling, mens Tasteable tog den samlede 1. plads. Tasteable har under udviklingen af deres produkt samarbejdet med Mad og Service-uddannelsen på EUC Nordvest, og her nåede de så langt, at det ikke blot var en prototype men et færdigt produkt, de kunne præsentere for dommerne, og det gav pote. Ud over den flotte 1. plads, vandt Tasteable også 2.000 kr. fra Nordea, som præmierede konkurrencens mest gennemførte projekter, fortæller Pernille Græsbøl Eriksen.

Next stop: Den nationale entreprenørskabskonkurrence samt DM i Innovation

De fire hold, der har kvalificeret sig til den nationale konkurrence, har nu blot 14 dage til at tilpasse og optimere deres koncepter og produkter, inden de skal dyste mod vinderne fra landets øvrige regioner. Her er de oppe imod de allerbedste, så skal de klare sig godt her, kræver det, at de formår at hæve barren yderligere.

Konkurrenceudfordringerne stopper dog ikke med den nationale konkurrence. De fire grupper er nemlig også tilmeldt DM i Innovation til marts. De lokale handelsskoleelever får således rigeligt at se til de kommende

Af Sonja Gravesen den 23-01-2018

Om os

Morsø Handelsgymnasium er et moderne gymnasium, der udbyder tre studieretninger inden for økonomi, innovation og sprog.
Du vil opleve en varierende og anderledes undervisning, der fokuserer på virkeligheden.

Kontakt

Morsø Handelsgymnasium
Limfjordsvej 95B
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19