Vælg din uddannelse
EUC Nordvest
MENU
Afliv myten

Afliv myten

På EUC Nordvest lægger vi os hver dag i selen for at skabe et inspirerende, levende, reflekterende, eksperimenterende og topmoderne læringsmiljø. Et miljø, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer udvikles, og hvor vi uddanner vores elever til arbejdsmarked og videre uddannelse frem for til arbejdsløshed.

Se AFLIV MYTEN KAMPAGNESIDEN

Vi har en klar målsætning, der lyder, at alle vores elever – uanset forudsætninger – skal opleve succes. Og første step på vejen til succes er, at man som elev finder ”sin rette hylde”. Det kræver, at man har antennerne ude, paraderne nede og øjnene oppe for de mange spændende uddannelsesmuligheder, som erhvervsuddannelserne byder på. At man i sin søgning efter den rette uddannelse går til opgaven med åbent sind, og skyklapperne pakket langt væk.

Med kampagnen ’Afliv myten’ vil vi gerne bidrage til, at vi får aflivet forældede, sejlivede myter om de mange forskellige professioner, man kan uddanne sig til på EUC Nordvest. Vi vil gøre op med negative, uaktuelle for-forståelser og forstokkede fordomme for i stedet at sætte fokus på, at man med en erhvervsuddannelse fra EUC Nordvest, får en topmoderne uddannelse, der matcher de behov, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.

EUC Nordvest – vi uddanner til fremtiden!

Af Sonja Gravesen den 18-12-2018

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her