Vælg din uddannelse
EUC Nordvest
MENU
Første elev afslutter kontoruddannelsen

Første elev afslutter kontoruddannelsen

Foto: Underviser Annette Holmes og Teresa Sofie Kristine Jensen.

Tidligere på ugen kunne EUC Nordvest for første gang sende en hovedforløbselev fra EUD og EUX Business op til fagprøve. Teresa Sofie Kristine Jensen fra Næsborg ved Løgstør afsluttede sin fagprøve inden for Kontor – Administration med et meget tilfredsstillende resultat.

Teresa Sofie Kristine Jensen har læreplads på Hjorthøjgård ved Fjerritslev, og her mangler hun fortsat knapt to måneders læretid, inden hun d. 31. januar er udlært.

Idag det så skolens første hovedforløbselev på salgsassistentuddannelsen, Natasja Vegeberg fra Thisted, der skal i ilden, når hun skal op til sin afsluttende fagprøve. Natasja, som har læreplads hos Louis Nielsen i Thisted, mangler herefter ligeledes knapt to måneder af sin læretid, inden hun er udlært.

Hovedforløbene dækker et behov
At man kan tage den fulde uddannelse inden for henholdsvis Kontor – Administration samt Salgsassistent på EUC Nordvest er forholdsvis nyt, idet det først var i august 2017, at skolen fik hovedforløbene med i uddannelsespaletten. Et tilbud, der er blevet taget godt imod lokalt.

– Vi har i øjeblikket 19 elever i gang på hovedforløbet for Kontor – Administration og 9 elever på Salgsassistent. Det er en meget flot tilslutning, når man tænker på, hvor kort tid vi har udbudt hovedforløbene, og det beviser, at der har været et behov for, at man kan tage disse hovedforløb lokalt, lyder det fra afdelingsleder Anne Mose fra EUD og EUX Business på EUC Nordvest.

Og det er gået ganske problemfrit at få koblet den sidste del af uddannelsen på.

– Vi har nogle dygtige og meget engagerede elever, der har klaret sig flot hele vejen igennem, og som har fået flotte karakterer både i de obligatoriske fag og i deres valgfag. Også praktikvirksomhederne har været meget positive. De er meget engagerede og vil rigtig gerne mødes med os og have en løbende dialog gennem hele uddannelsesforløbet. Jo mere de ved om, hvad eleverne lærer under deres skoleophold, jo bedre kan de tilpasse arbejdsopgaverne hertil, så eleverne også får mulighed for at prøve teorien af i praksis. Det er således en stor styrke – både for os som skole og for eleverne – når der er tæt kontakt mellem virksomhed og skole, så det samarbejde kommer vi uden tvivl til at fastholde og udbygge fremover, slutter Anne Mose.

 

Af Sonja Gravesen den 13-12-2018

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her