Vælg din afdeling
EUC Nordvest
MENU
Morsø Tekniske Gymnasium klar med to spændende studieretninger

Morsø Tekniske Gymnasium klar med to spændende studieretninger

Morsø Tekniske Gymnasium har nu fastlagt hvilke studieretninger, der vil blive udbudt, når gymnasiet tager imod de nye elever til studiestart i august 2018. De nye HTX’ere kommer således til at kunne vælge mellem studieretningerne ’Naturvidenskab’ og ’Produktdesign’.

Der har længe været et ønske om på Mors at kunne tilbyde en ungdomsuddannelse med fokus på blandt andet naturvidenskab, teknologi og design. Med Morsø Tekniske Gymnasium er det nu en realitet.

  • Det har givet os et mere komplet lokalt uddannelsestilbud til de unge på Mors, at vi nu også udbyder HTX. Morsø Tekniske Gymnasium er placeret sammen med de øvrige ungdomsuddannelser på Limfjordsvej. Det giver et supergodt studiemiljø, at vi her kan samle mere end 500 elever fra flere forskellige uddannelser, og det giver samtidig en unik mulighed for faglig sparring for undervisernes vedkommende, lyder det fra afdelingschef Kenny Thomsen fra EUC Nordvest.

Etableret samarbejde

HTX i Nykøbing vil blive udbudt i samarbejde med Morsø Gymnasium, hvis undervisere vil varetage undervisningen i de naturvidenskabelige fag, så allerede nu er der et etableret samarbejde omkring det nye uddannelsestilbud.

  • De nye HTX’ere skal både have en række almene fag og en række naturvidenskabelige fag, og dér har vi sat det stærkest tænkelige team ved at kombinere vores underviserteam med kompetente kræfter fra STX. For de to studieretningers vedkommende skal eleverne have henholdsvis Matematik A og Fysik A på studieretningen ’Naturvidenskab’, mens eleverne på ’Produktdesign’ skal have Teknologi A og Design B. Den samlede kabale har vi nu fået til at gå op, og vi har således et stærkt team klar til at løfte opgaven, når de nye HTX’ere møder ind til august, slutter Kenny Thomsen.

Vil man gerne høre mere om Morsø Tekniske Gymnasium, studieretningerne og de enkelte fag, kan man med fordel møde op på uddannelsesmessen på Dueholmskolen, d. 16. november, hvor Morsø Tekniske Gymnasium står klar til at fortælle meget mere.

Af Sonja Gravesen den 16-11-2017

Job

Vil du arbejde hos EUC Nordvest? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller se, om der er en ledig stilling, der passer til dig.

Job på EUC Nordvest

Kontakt

Receptionens åbningstider er:
Mandag - torsdag fra kl. 7.30 - 15.30
Fredag fra kl. 7.30 - 14.00
Hovednummer: 99 19 19 19

Find adresser her