Her er du: EUD > Nyheder EUD
hjornetopv.gifhjornetoph.gif

Den bedste murer og tømrer kåret

Bygge & Anlæg på EUC Nordvest afholdte forrige weekend skolemesterskaber for murer- og tømrerelever.

Mesterskabet blev afviklet i forbindelse med et åbenthus-arrangement kaldt ”Byggeriets dag”.
Vinderen af henholdsvis murer- og tømrerkonkurrencen blev den 20-årige Martin Holm, der er udlært i Nordmors Murerforretning Aps og den 20 årige Simon Røge, der er i lære hos Granly i Fjerritslev.
Hos murerne går såvel vinderen som nr. 2 i konkurrencen videre til regionsmesterskabet, som afholdes i Thisted i efteråret. Andenpladsen, der således også sikrede sig adgang til den videre konkurrence blev Heinrich Gammelgaard Nielsen, som står i lære hos AH-Byg Aps i Nautrup.
Ved regionsmesterskabet skal eleverne fra EUC Nordvest dyste med elever fra murerskolerne i Hjørring og Aalborg.
Hos tømrerne er det kun vinderen, der går videre, da der her er seks skoler, der deltager i regionsmesterskabet, der kommer til at foregå i Skive.
Hvis eleverne fra EUC Nordvest klarer sig godt og går hen og vinder ved regionsmesterskaberne, er de sikret en plads ved det første fælles Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne. Det finder sted i Odense Congress Center den 27.-29. januar 2011 med deltagelse af 34 forskellige fag og omkring 200 unge - fra murere til mediegrafikere og fra bygningsmalere til ernæringsassistenter.
Verdensmesterskabet VM-skills bliver efterfølgende afholdt i London i efteråret 2011. Her konkurrerer de bedste elever fra hele verden i stort set alle erhverv om at blive verdens bedste inden for sit fagområde.
Dagen, hvor mesterskabet blev afgjort var i øvrigt præget af stor aktivitet. 27 udstillere af byggematerialer samt 4 forskellige workshops omkring byggeri og energi var med til at gøre konkurrencen seværdig og spændende.
Læs mere om Danmarksmesterskabet på www.skillsdenmark.dk.




12-06-2010

Skrevet af Sonja Frost Gravesen

hjornebundv.gifhjornebundh(1).gif


EUC Nordvest  |  Kronborgvej 119  |  Thisted  |  DK 7700  |  Denmark  |  Tel. +45 99 19 19 19  |  Fax +45 99 19 19 99  |  Kontakt

Copyright EUC Nordvest, 2007. Webdesign: GrafiskHus