Vælg din uddannelse
Teknisk Gymnasium Thisted
MENU
Uddannelsens opbygning

Uddannelsens opbygning

Tager du en HTX på Teknisk Gymnasium får du en 3-årig gymnasial uddannelse med en specialisering inden for naturvidenskab og teknologi.

Struktur

HTX består, ligesom andre gymnasieretninger, af et grundforløb på 10 uger efterfulgt af et studieretningsforløb, som varer 2 ¾ år.

På Teknisk Gymnasium har du optimale muligheder for at designe din studentereksamen, så den passer til dine ønsker og behov. Du skal i løbet af de tre år, du går på htx, nemlig både vælge studielinjer, valgfag og teknikfagsområde.

Grundforløb

Når du starter på Teknisk Gymnasium Thisted, starter du på et grundforløb, der begynder i august og som afsluttes efter 10 undervisningsuger i november måned.

I løbet af grundforløbet vil du begynde at arbejde med følgende fag: matematik B, fysik B, Kemi B, Engelsk B, Teknologi B, biologi C, Samfundsfag C og kommunikation/IT C.

Grundforløbet indeholder også to særlige tværfaglige forløb, som man følger igennem grundforløbet, som hedder 1) naturvidenskabeligt grundforløb og 2) produktudviklingsforløb.

Naturvidenskabeligt grundforløb indeholder fysik B, kemi B og biologi C – og har matematik B som støttefag.

Produktudviklingsforløb indeholder teknikfag A, teknologi B, og samfundsfag C – og har matematik B som støttefag.

Begge tværfaglige forløb afsluttes med en mundtlig eksamen i den sidste uge af grundforløbet. Den afgivne karakter kommer til at stå på dit studentereksamensbevis.

I løbet af grundforløbet bliver du også vejledt i dit valg af studielinjer og videre uddannelsesvalg efter gymnasiet. For når de 10 uger er overstået på grundforløbet, starter du på din studielinje på Teknisk Gymnasium. 

Studieretningsforløb og valg af studielinje

 

Når du har afsluttet dit grundforløb, fortsætter du de næste to et halvt år på dit studieretningsforløb og den studielinje, du har valgt. Din studielinje er dit første valg i den specialeringsretning, som du vælger på htx. Her udbyder vi otte studielinjer inden for områderne Science, Technology og Digital Design.

Teknikfag og valgfag

Ud over studielinje har du yderligere to specialiseringsmuligheder i form af valgfag og valg af teknikfagsområde.

Valgfag har du mulighed for at få på både 2.g og 3.g. Du kan se de mulige valgfag under valgfag.

Teknikfagsområder er et specialiseringsområde inden for teknikfag A. Huer udbyder vi fire områder:  

Teknikfag i 3.g:

  • Byggeri og Energi
  • Udvikling og Produktion
  • Proces, levendsmiddel og sundhed
  • Digital Design og udvikling.

I forbindelse med alle dine valg bliver du løbende vejledt af skolens lærere, studiecoach og ledelse.

Optagelse

Ønsker du at søge om optagelse på Teknisk Gymnasium Thisted, skal du gøre det via www.optagelse.dk.

Du kan læse mere om krav omkring optagelse på Start på htx.

 

Kent Kjær Urup Hansen
Kent Kjær Urup Hansen
Uddannelseschef
Teknisk Gymnasium Thisted
Tlf: 99 19 19 19

Om os

Teknisk Gymnasium Thisted er Nordvestjyllands naturvidenskabelige gymnasium.
Vi udbyder otte spændende linjer inden for bl.a. naturvidenskab, computervidenskab, sundhed og innovation.

Kontakt

Teknisk Gymnasium Thisted
Lerpyttervej 54
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19