Vælg din afdeling
Teknisk Gymnasium Thisted
MENU
Arrangementer

Arrangementer

På Teknisk Gymnasium Thisted er der masser af muligheder for at deltage i sociale og faglige arrangementer.

Uanset om du er til sport, hjernevrideroplevelser, musik, hytteture eller oplevelsesture er der muligheder på Teknisk Gymnasium Thisted. Du vælger og deltager i det, du synes er sjovt.

Dragebådsregatta

Hvert år afholdes et dragebådsregatta for alle elever på Thisted Handelsgymnasium (HHX), Teknisk Gymnasium Thisted (HTX) og HG-Handelsskolen (HG) i Thisted. Dragebådsregattaen er en dag, hvor du, ud over at være med i sejladsen, kan deltage i dyster som skoletaskekast, ridning på en rodeotyr og quiz.  Hele dragebådsregattaen afsluttes med en stor fest for alle eleverne.

Fester og fredagscafé

På Teknisk Gymnasium Thisted holder vi selvfølgelig også fester og mødes i fredagscafeen – og hver jul arrangerer vi en julefrokost for alle elever og lærere. Fredagscaféudvalget arrangerer 6-8 fredagscaféer om året. Her hygger eleverne sig eksempelvis med dyst i bordfodbold, kortspil, bordtennis osv.

Vi har en rigtig hyggelig café oppe under taget i vores bygninger. Her sidder vi også tit efter skole og hygger os eller laver projektarbejde.

Festudvalget arrangerer fire årlige htx-gymnasiefester, som er kendetegnet ved, at stemningen altid er god - derfor deltager stort set alle elever også altid. Til festerne er der diskotek eller live musik.

Arrangementer med andre

Sammen med andre uddannelser i Thisted og omegn er Teknisk Gymnasium Thisted også med til at lave aktiviteter som f.eks. musik, idræt, oplevelsesture, hytteture, rejser og foredrag. Både undervisere og elever deltager i de fleste aktiviteter i løbet af året.

Du finder flere informationer om de forskellige arrangementer og aktiviteter på skolens opslagstavler.

Om os

Teknisk Gymnasium Thisted er Nordvestjyllands naturvidenskabelige gymnasium.
Vi udbyder seks spændende linjer inden for bl.a. naturvidenskab, sundhed, produktdesign og idræt.

Kontakt

Teknisk Gymnasium Thisted
Lerpyttervej 54
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19