Vælg din afdeling
Thisted Handelsgymnasium
MENU
Arrangementer og aktiviteter

Arrangementer og aktiviteter

Dagligdagen er aldrig kedelig på Thisted Handelsgymnasium.

På Thisted Handelsgymnasium får du mulighed for at deltage i et væld af arrangementer af både underholdende og faglig karakter.

Vi bruger rigtig meget vores storrum, når vi f.eks. har debatter, musik, foredrag, fester m.m.

Fester og fredagscafé

I løbet af året arrangerer festudvalget ca. 3 fester for dig og dine klassekammerater. Derudover er der de årlige lærer- og elevrevyer, som afsluttes med fest.

Ca. en gang om måneden er der fredagscafé efter skole.

Dragebådsregatta

Hvert år afholdes et dragebådsregatta for samtlige elever på Hhx, HG og Htx. Dragebådsregattaen er en dag, hvor du, ud over at være med i sejladsen, kan dyste i skoletaskekast, ridning på rodeotyr, human football og quiz. Vi slutter dragebådsregattaen med en stor fest for alle, der har deltaget i dagen.

Promnight

Årets største fest på Thisted Handelsgymnasium er uden tvivl promnight. Promnight er festen, hvor alle eleverne møder op i gallatøj. Eleverne har op til festen brugt lang tid på at øve Les Lanciers og denne aften viser de deres kunnen for venner og familie. 

Julen på hhx er noget ganske særligt

På Thisted Handelsgymnasium har vi i mange år haft tradition for at pynte klasselokalerne i december måned. Vi slutter året med en hyggelig juleafslutning for alle elever og undervisere - og naturligvis bliver klassen med den flotteste oppyntning kåret.

Om os

På Thisted Handelsgymnasium vil du opleve en varieret og spændende undervisning, ekskursioner, studietur, gruppearbejde, casearbejde og udarbejdelse af projekter.

Kontakt

Thisted Handelsgymnasium
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19