Vælg din afdeling
Thisted Handelsgymnasium
MENU
Mød Louise der rejste ud med PIU

Mød Louise der rejste ud med PIU

Efter studentereksamen valgte Louise at tage et praktikophold i Tyskland via PIU.

Et oplæg om PIU inspirerede mig

Jeg fandt først ud af, at jeg kunne få et års praktisk i udlandet, da en mand fra PIU (Danske praktikanter i udlandet) var ude at holde et foredrag på Thisted Handelsgymnasium om, hvilke fordele man ville få hvis man valgte et år i udlandet. 

Jeg synes, det lød spændende, fordi jeg altid har været en, som gerne vil opleve en masse. Jeg vidste ikke, hvad jeg bestemt skulle lave efter sommerferien, når jeg blev hhx-student og derfor blev jeg helt fascineret af muligheden for, at man som ung kan få et eller to år som praktikant hos en tysktalende virksomhed - med bopæl i Tyskland. (muligheden fandtes også på det engelske marked). 

Jeg fandt selv min praktikplads

Jeg havde selv fundet min praktiskplads hos Hobby Wohnwagenwerk i Nordtyskland, i Fockbek i nærheden af Rendsburg. Jeg har arbejdet hos Møllegårdens camping i Vilsund og de var med til at hjælpe med at en praktikplads hos producenten af campingvogne. 

Et år blev til to i salgsafdelingen

Jeg skulle egentlig lave et praktikum, hvor jeg skulle igennem ca. 7 forskellige afdelinger på et år - alt fra indkøb, salgsafdelingen til produktion. Min første uge startede på Caravan messe i Düsseldorf, hvor jeg blev smidt lige ud i hvad det betyd at sidde som sælger i en stor salgsvirksomhed. 

Efter min først måned i "Vertrieb", som er salgsafdelingen, fik vi at vide at en af vores gode sælgere, var blevet gravid og skulle på orlov om 7 mdr. Chefen spurgte mig, om jeg ville forlænge mit praktikum til to år, da de mente, at jeg passede godt ind i deres team. Derved blev mit praktikforløb ikke som planlagt, men i stedet blev jeg sat på teamet i salgsafdelingen i to år.

Jeg har været med på messer flere steder i Tyskland og var også repræsentant i Danmark til messe. Jeg har i mine to år haft en masse kundekontakt med agenter fra hele verden – alt fra Kina til USA og hele europa. (ubeskriveligt lærerigt) Jeg tog imod bestillingen og lavede meget organisatoriske ting. 

Bare 20 min. fra Kiel

Jeg boede i Fockbek, som er en lille by lige op af Rendsburg og 20 min fra Kiel. Hele virksomheden ligger i Fockbek, så jeg cyklede på arbejde hver dag.

PIU er faglig og personlig udvikling

Mit ophold har lært mig en masse. Jeg lærte mig selv at kende på en anden måde - selvstændighed, at stå på egne ben, tro på sig selv, være tålmodig og udadvendt. Man skal selv finde en helt ny vennekreds. Det skulle jeg i hvert fald, da jeg bosatte mig i det område, som den eneste PIU-elev. 

Fagligt lærte jeg inden for hvilke områder, jeg gerne vil arbejde med i fremtiden, hvad jeg synes er spændende, og hvad jeg måske ikke skal bruge min tid på. Jeg vil gerne arbejde sammen med virksomheder i Tyskland i min fremtid. Jeg elsker kundekontakt og derfor ved jeg, at jeg meget gerne vil sidde i en stor salgsafdeling, som kommunikerer med det tyske marked.  

Min erfaring fra PIU kan jeg bruge i min uddannelse

I dag læser jeg Tysk og international virksomhedskommunikation på Aalborg universitet. 3 år Bachelor, og jeg læser på første semester, så jeg er lige begyndt. 

Hver dag bruger jeg det, jeg lærte i Tyskland. Jeg snakker i dag meget tysk, dog sidder grammatikken ikke helt på plads endnu, men det kommer med mit studie.

Mit ophold i Tyskland har været altafgørende for den uddannelse, jeg valgte bagefter.

Det bedste var følelsen af at være en del af et team

Følelsen af at man har været en del af et team, var det bedste ved at være af sted. At føle sig god og en del af noget, er simpelthen den bedste følelse. Jeg har lært og fundet nærmere ud af, hvad jeg vil med min fremtid. 

Jeg er et stort familiemennesker og afstanden har været meget svær, men den gør også en bevidst om, at man skal nyde den tid, man endelig har med hinanden og jeg har personligt lært at sætte pris på alle de små ting i livet, som jeg før måske har taget til forgivet. 

Det sværeste var at undvære vennerne og familien

Det sværeste ved at være i praktik i udlandet var at undvære familie og venner i Danmark, og at vænne sig til at stå på egne ben i en anden kultur og mentalitet. 

Mine bedste råd - hvis du vil af sted med PIU

Mit bedste råd til dig er: Spring ud i det, for det er en oplevelse for livet. Det tyske sprog er vigtig for os danskere, så man vil kunne skabe konkurrencemæssige fordele for sig selv og jobmuligheder i fremtiden. 

Fremtiden efter studiet

Jeg drømmer selvfølgelig om at få job efter min bachelor eller kandidat hos en stor virksomhed i deres salgsafdeling. Jeg elsker menneskekontakt og derfor studerer jeg også netop det studie, som jeg har valgt. Det er vigtigt som sælger at vide hvilke kunder, der sidder overfor en. Hvis du ikke kender dine kundegrupper, har du meget sværere ved at sælge produktet og skabe stor indtjening.

Vil du også af sted med PIU?

Hvis du vil høre mere om PIU og hvordan du ansøger om at komme i praktik i udlandet, så kontakt praktikkoordinator Sigurd Skovborg.

Om os

På Thisted Handelsgymnasium vil du opleve en varieret og spændende undervisning, ekskursioner, studietur, gruppearbejde, casearbejde og udarbejdelse af projekter.

Kontakt

Thisted Handelsgymnasium
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19