Vælg din afdeling
Thisted Handelsgymnasium
MENU
Mikkel blev journalist

Mikkel blev journalist

Mikkel brugte sin hhx til at komme ind på journalisthøjskolen

En hhx klæder én på til masser af ting, og her er jeg ingen undtagelse. Siden jeg gik i 10. klasse har jeg ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville arbejde som journalist, og selv om det ikke som sådan kræver en gymnasial uddannelse, har min af slagsen klædt mig på til udfordringen. Jeg bruger således stadig flere af de kvalifikationer, som jeg tilegnede mig i min tid på Thisted Handelsgymnasium (2003-2006) - både menneskelige og faglige.

Rent fagligt er det særligt erhvervsøkonomi og den stribe af sproglige fag, som jeg tog, der er gavnlige i mit arbejde som finansjournalist hos Ritzaus Bureau, hvor jeg har arbejdet gennem det seneste halvandet år.

Diversiteten i hverdagen som journalist, elsker jeg.

Efter min uddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus har mit - indtil nu relativt korte - professionelle liv inden for journalistikken allerede taget mig til tre forskellige finansielle nyhedsbureauer, men også en periode på Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor jeg arbejde som sportsjournalist.

Det, som altid har tiltalt mig ved journalist-faget, er, den diversitet, man møder i sin hverdag; mødet med en masse forskellige mennesker, problemstillinger, solstrålehistorier og benarbejdet med at grave flere aspekter af en sag frem i den mere problemudredende del af faget.

Samtidig har min uddannelse kastet en række rejser af sig. Lige fra reportager fra New York, Washington, Boston og Toronto i USA og Canada til interviews og konferencer i Stockholm, London, Berlin og en række andre europæiske byer.

Fra hhx til sportsjournalist

Undervejs på Jyllands-Posten nåede jeg tilmed også at dække Tour de France i 2010, hvilket uden sammenligning har været min største sportsoplevelse til dato - og samtidig en af de største faglige oplevelser.

Dette efterår er heller ingen undtagelse på rejsefronten; allerede nu har jeg således ture til Zürich, Nürnberg og London i kalenderen, og selv om det ofte kan være hårdt at arbejde på den måde, er det en arbejdsform, der giver mig utroligt meget - både inspirationsmæssigt og på det oplevelsesmæssige plan.

Hhx klædte mig grundigt på til uddannelsessystemet

Jeg er ikke i tvivl om, at min HHX har klædt mig grundigt på til min videre færden i uddannelsessystemet og i mit professionelle liv - og det ville den have gjort lige meget, hvilken retning jeg havde valgt.

 

Om os

På Thisted Handelsgymnasium vil du opleve en varieret og spændende undervisning, ekskursioner, studietur, gruppearbejde, casearbejde og udarbejdelse af projekter.

Kontakt

Thisted Handelsgymnasium
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19