Vælg din afdeling
Thisted Handelsgymnasium
MENU
Undervisningsformer på HHX

Undervisningsformer på HHX

Undervisningen på Thisted Handelsgymnasium er meget mere end en lærer, der står foran tavlen.

I løbet af dine tre år på Thisted Handelsgymnasium vil du opleve en varieret og spændende undervisning, som vil bestå af tværfagligt arbejde mellem fagene, almindelig tavleundervisning, ekskursioner, studietur, gruppearbejde, casearbejde og udarbejdelse af projekter.

Du har som udgangspunkt et fast ugeskema, men i løbet af skoleåret vil undervisningen være tilrettelagt anderledes. Det kan f.eks. være foredrag, morgensamling, en temadag eller projektarbejde.

Projekter

På grundforløbet i 1.g skal du lave flere mindre projekter. I 2.g. kommer du til at arbejde med en erhvervscase (EC), som er et samarbejde mellem fagene virksomhedsøkonomi og afsætning.

I 2.g skal du skrive en opgave inden for fagene dansk og historie (DHO), og i 3.g skal du skrive et større studieområdeprojekt (SOP).

International orientering

Thisted Handelsgymnasium vægter det internationale perspektiv højt, dels fordi hovedparten af Danmarks marked ligger i udlandet dels grundet den stigende globalisering.

På HHX vil du opleve, at vi er fokuserede på internationale forhold. Det betyder, at vi samarbejder bredt med andre skoler rundt om i verden.

Men en HHX-studentereksamen fra Thisted Handelsgymnasium bliver du med andre ord godt rustet til videreuddannelse og/eller job i udlandet.

Studietur

På Thisted Handelsgymnasium ligger studieturen i 3.g. Studieturen er en blanding af faglig og social indhold. Den er studieretningsbestemt og indgår som en væsentlig del af et eller flere tværfaglige forløb.
Ud over fagligheden lægger vi også meget vægt på, at du og dine kammerater får en masse sociale oplevelser, som du I vil kunne huske resten af livet.

Om os

På Thisted Handelsgymnasium vil du opleve en varieret og spændende undervisning, ekskursioner, studietur, gruppearbejde, casearbejde og udarbejdelse af projekter.

Kontakt

Thisted Handelsgymnasium
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19