
HHX'ere vandt Nordjysk idékonkurrence
4 1.g'ere fra Thisted Handelsgymnasium vandt Nordjyske Nyskabere 2016
Morten Thinggaard Sørensen, Mette Toft Madsen, Janne Brunsborg Kristensen og Nicklas Mørk Søgaard går alle i 1.g på Thisted Handelsgymnasium og i fredags vandt de den årlige konkurrence Nordjyske Nyskabere med deres idé.
De er så træls de kontaktlinser
De fire elever hargennem de sidste tre måneder arbejdet intenst med en ide, der skal gøre det nemmere og mere hygiejnisk at bruge kontaktlinser. Mange kontaktlinsebrugere får nemlig øjenbetændelse, fordi de ikke vasker hænderne godt nok før de sætter linser i eller tager dem ud.
25.000 kr og rådgivning
Med førstepladsen fulgte en check på 25.000 kroner, et større antal rådgivningstimer og en vandreskulptur, der kommer til at pryde gangene på hhx hele 2016.
Om Nordjyske Nyskabere
Nordjyske Nyskabere er en konkurrence, hvor elever fra samtlige nordjyske ungdomsuddannelser kan tilmelde sig. eleverne konkurrer om at finde på den bedste idé som samtidig skal være realiserbar.
I løbet af konkurrencen udvikler eleverne deres produkt og fremlægger løbende for et hold professionelle dommere.
I år var det 4. gang, at Nordjyske Nyskabere blev afholdt.
Af Mette Horsmark Kristensen den 04-03-2016