Vælg din afdeling
Thisted Handelsgymnasium
MENU
Praktisk info

Praktisk info

Praktisk info om økonomi, bolig, transport – her finder du svar på alt det praktiske.

Vi har samlet en række praktiske oplysninger, som er vigtige for dig, der skal i gang med eller allerede er i gang med en hhx - og måske har brug for at få mere at vide om, hvordan du får en ungdomsbolig, søger SU eller muligheder for støtte til transport.

Økonomi

Det er gratis at gå på HHX, men der kan være betaling for enkelte undervisningsmidler, fx ordbøger, og der vil være deltagerbetaling til studieture og ekskursioner.

Du kan søge om SU, hvis du skal i gang med/er i gang med en uddannelse og er fyldt 18 år.
For at søge om SU skal du have et NemId. Har du ikke det, kan du bestille det på nemidinfo.dk.

Læs mere om SU, regler og lån. 

Transport

Som elev på hhx kan du bestille et Ungdomskort. Med et Ungdomskort kan du med offentlig transport køre frit mellem dit hjem og Thisted Handelsgymnasium samt køre frit i det takstområde du bor.

Læs mere om Ungdomskortet

Bolig

Hvis du er flyttet hjemmefra eller ønsker det, har du flere muligheder. Du kan f.eks. bo i en ungdomsbolig, Rotunden (Thisteds kollegium) eller på vores Sportscollege (Det kræver dog, at du er elev på Den markedsorienterede linje med idræt)

Studiekort

Når du starter på hhx, får du et personligt studiekort. Du kan bruge studiekortet som dokumentation til at få rabatter til forskellige ting. Det kan f.eks. være til bøger, hos frisører, transport, seværdigheder m.m.

Det er ikke altid, at der reklameres med studierabat, så det er en god idé at spørge.

Kantine

På EUC Nordvest har vi en fantastisk kantine, som går meget op i at servere sunde og lækre retter til dig. Kantinen tilbyder frisk frugt, forskelligt brød, sandwich, salatbar med kød/fisk, kolde og lune retter, kage og drikkevarer.
På Facebook kan du hver dag se, hvad der er på menuen.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. nr.: 99 19 19 19 eller skrive til Thisted Handelsgymnasium.

Mette Skydt Bjørndal
Mette Skydt Bjørndal
Rektor
Thisted Handelsgymnasium
Tlf: 99 19 19 19

Om os

På Thisted Handelsgymnasium vil du opleve en varieret og spændende undervisning, ekskursioner, studietur, gruppearbejde, casearbejde og udarbejdelse af projekter.

Kontakt

Thisted Handelsgymnasium
Lerpyttervej 52
7700 Thisted
Telefon: 99 19 19 19