Varighed

2 - 5 år

Opstart

18. januar 2021

Økonomi

SU og elevløn

Adgangskrav

Bestået 9. eller 10. klasse med min. 02 i dansk og matematik.

Skolepraktik

Mulighed for skolepraktik via samarbejdsskole

EUX

-

UDDANNELSEN

På uddannelsen til lageroperatør finder du os, der elsker at sikre, at hver ting er på rette plads. Os der kan manøvrere en gaffeltruck rundt på lageret i søvne, os der er specialister i at modtage, sende og udlevere varer, og os der sætter en ære i at sikre, at de rette varer når sikkert frem til de rette kunder.

Som lageroperatør, disponent eller medhjælper arbejder du i godsterminaler, lagervirksomheder, stormagasiner og andre opbevaringssteder. På lager- og terminaluddannelsen lærer du at modtage en ordre, finde varen frem og måske pakke den om til videre transport. Og du lærer at bruge de IT-værktøjer, der skal til for at kunne holde styr på, hvad der er på lageret, og hvor det opbevares.

På uddannelsen til lageroperatør lærer du om økonomistyring på lageret, hensigtsmæssig placering, transport teknologier, kontroloptællinger og meget mere. Du lærer at køre med gaffeltruck, at lastsikre og surre forskellige emner sikkert og lovligt.

GF+

Er det flere år siden, at du sidst har siddet på skolebænken? Er du i tvivl om hvilken erhvervsuddannelse, der er det bedste match for dig? Og/eller har du behov for at få finpudset dine kompetencer, inden du kaster dig ud i en ny uddannelse? Så er GF+ et rigtig godt sted at starte.

GF+ er et introforløb af 10 ugers varighed, der giver dig et godt indblik i de mange muligheder inden for erhvervsuddannelserne. Her får du mulighed for at få afprøvet dine interesser og evner inden for en udvalgt fagretning, få genopfrisket velkendte skolefag som dansk og matematik samt blive introduceret til relevante erhvervsfag som for eksempel arbejdspladskultur,  faglig kommunikation og praktikpladssøgning. Alt sammen noget, der klæder dig rigtig godt på til en god start på din erhvervsuddannelse.

Du kan vælge mellem følgende fagretninger på GF+:

  • Teknologi, Byggeri og Transport
  • Nordic Food College (Morsø Landbrugsskole og Culinary)
  • Business

Der er ingen afsluttende eksamen, men alle fagretninger afsluttes med en personlig samtale og vejledning, der skal sikre, at du kommer videre på det Grundforløb 2, der er relevant for dig.

GF1

Grundforløb 1 (GF1) er et introducerende forløb af 20 ugers varighed. Her får du lov til at snuse til flere fagområder inden for fagretningen ”Teknologi, byggeri og transport”, så du er bedst muligt rustet til at foretage dit endelige uddannelsesvalg. Du bliver introduceret både til smedefaget, industriteknik værktøjsmager samt vejgods- og lager i såvel teori som praksis, så du er godt klædt på til at tage dit endelige valg inden for området.

 

GF2

Grundforløb 2 (GF2) er et grundforløb af 20 ugers varighed målrettet den uddannelse, du har valgt. På GF2 for Lageroperatør får du den grundlæggende oplæring inden for Lager og Terminal, så du bliver godt klædt på til at skulle starte i lære på hovedforløbet. Undervisningen veksler mellem teori og praksis, og du vil blandt andet lære om at modtage en ordre, finde varen frem og måske pakke den om til videre transport. Du får kendskab til IT- systemer og du tager kørekort til gaffeltruck. Herudover får du undervisning i grundfagene dansk og naturfag.

Hovedforløb

Så er det NU, du for alvor kan få lov at boltre dig inden for netop dén del af lager- og terminaluddannelsen, du brænder allermest for. Nu er det nemlig tid til at vælge speciale.

Du kan vælge mellem følgende specialer:

  • Lager- og transportoperatør
  • Lager- og logistikoperatør
  • Vejgodstransport
  • Kranfører
  • Lufthavnsuddannelsen
  • Togklargøringsuddannelsen

EUC Nordvest udbyder ikke hovedforløb, men vi samarbejder med de omkringliggende skoler, hvilket betyder, at der vil være udvalgte hovedforløb, der afvikles hos os. Men som udgangspunkt vil du skulle færdiggøre din uddannelse på en anden skole. Hvis du vil vide mere om, hvad de forskellige specialer indeholder, skal du derfor søge information om det på den skole, du ønsker at færdiggøre din uddannelse på. Uanset hvilken skole du vælger, kan du dog være sikker på, at dit hovedforløb kommer til at veksle mellem praktikperioder og skoleophold, så du kommer til at lære alt, hvad der er værd at vide om dit fag både i teori og praksis. 

Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve, og så er du i mål med din uddannelse.

Uddannelsens opbygning

En erhvervsuddannelse består af to grundforløb og ét eller flere hovedforløb. Grundforløbene foregår primært på erhvervsskolen, mens hovedforløbene veksler mellem virksomhedspraktik og skoleophold. Størstedelen af dit hovedforløb tilbringer du dog i virksomhedspraktik.

Hvor lang tid din uddannelse samlet set tager afhænger af dit valg af uddannelse, trin og speciale, samt om du starter din uddannelse på GF1 eller GF2.

EUX

Vil du gerne sparke døren ind til endnu flere fremtidsmuligheder, kan du vælge at tage din erhvervsuddannelse som EUX. Med en EUX kombinerer du din erhvervsuddannelse med en række fag på gymnasialt niveau, svarende til en HF. Det giver dig en erhvervsfaglig studentereksamen, og med dén i hus, har du virkelig stærke kort på hånden. Du vil nemlig både kunne starte direkte i job som faglært inden for din branche, og du vil kunne søge ind på en akademiuddannelse eller videregående uddannelse. Valget er dit!

Som udgangspunkt bliver din uddannelse forlænget med min. et halvt år, hvis du tager den som EUX.

Praktikplads

Har du behov for hjælp til praktikpladssøgningen, er det vores vejlederteam, ’Stifinderen’, du skal have fat i. Dem møder du allerede på GF1 og GF2, når du skal på kursus i praktikpladssøgning. De er knivskarpe på, hvad der skal til for at få praktikpladsen i hus, og de deler gerne ud af tips og idéer til dine ansøgninger, gode råd til ansættelsessamtaler og så videre. Samtidig er de supergode til at lande praktikaftaler med det lokale erhvervsliv, og derfor er det også kun ganske få af vores elever, der ikke har en praktikplads på hånden ved overgangen til hovedforløbet. Skulle du være så uheldig, at du ikke har fundet en praktikplads ved hovedforløbets start, er der dog ingen grund til panik. Så kan du nemlig starte i skolepraktik, indtil vi finder den helt rigtige praktikvirksomhed til dig.

Du kan kontakte Stifinder-teamet her.

Skolepraktik

Skolepraktik er for dig, der ved afslutningen af dit grundforløb endnu ikke har fundet en læreplads. Her har skolen mulighed for at tilbyde egnede elever optagelse i skolepraktik efter ansøgning.

Skolepraktik er en kombination af undervisning på skolen og virksomhedsforlagt praktik, hvor du, under tilsyn fra skolen, bliver oplært i en virksomhed. Målet er naturligvis at få dig videre i en ordinær uddannelsesaftale, og derfor skal du også være praktikpladssøgende under skolepraktikken. Som udgangspunkt vil du skulle starte i skolepraktik én måned efter, at du har afsluttet dit grundforløb.

EUC Nordvest udbyder skolepraktik på følgende uddannelser:

  • Klejnsmed
  • Industritekniker
  • Personvognsmekaniker
  • Tømrer
  • Murer
  • Ernæringsassistent
  • Kontoruddannelsen m. specialet ’Administration’

Er det en af de øvrige erhvervsuddannelser, du har valgt, henviser vi dig til en af vores samarbejdsskoler, så du kan starte i skolepraktik dér. De fleste Grundforløb 2 giver adgang til skolepraktik-uddannelse på en erhvervsskole.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte praktikcenterleder Torben Ladefoged på telefon 30 10 65 72 eller via mail tla@eucnordvest.dk. Du kan også finde information om skolepraktik på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk  samt på Uddannelsesguiden: www.ug.dk.

Brobygning 8. - 9. - 10. klasse

Når du er i brobygning i lager- og transportafdelingen får du en lille forsmag på, hvad der venter dig, hvis du vælger at starte på Lageruddannelsen. Du får indblik i, hvordan uddannelsen er opbygget, hvordan en skoledag i afdelingen kan se ud, og hvad du kan forvente dig som elev i en praktikvirksomhed. Og så skal du naturligvis have lov til at prøve kræfter med faget i praksis. Du får lov at afprøve simulatorerne med gaffeltruck, og du vil – for så vidt muligt - få mulighed for at arbejde med praksisopgaver i værkstederne og på øvelsespladsen.

 

Skolehjemmet

Du kan søge om en plads på skolehjemmet, hvis du er elev på:

  • En merkantil erhvervsuddannelse, en teknisk erhvervsuddannelser eller Social- og Sundhedsskolen (EUD og EUX)
  • En gymnasial uddannelse  (HHX, HTX og STX)
  • Campus10  eller FGU
  • VUC

Læs mere om skolehjemmet

Lokale undervisnings[-]planer

Uddannelsesforløb

Det er mindre end 2 år siden, jeg gennemførte 9. eller 10. klasse

Grundforløb 1 og 2 (40 uger)

 

Praktik 
Skole 
Praktik

 

Skole 

 

Praktik

 

Skole 

 

Praktik

 

Skole 

 

Praktik

 

Skole 

 

Praktik

 

Skole 

 

Praktik

 

Skole 

 

Praktik

 

Grundforløb
Skole
Praktik

Hvis det er mere end 2 år siden, du har gennemført 9. eller 10. klasse, eller er du fyldt 25 år, kan du kontakte skolens vejledere i Stifinder Vejledning. Vejlederne kan give dig mere information om, hvordan dit forløb vil se ud. 

Studiemiljø

Som elev på EUC Nordvests erhvervsuddannelser bliver du en del af et attraktivt studiemiljø. Skolen ligger centralt placeret midt i Thisteds uddannelsescampus, hvor eleverne fra både de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, HHX, HTX, STX, HF og SOSU har sin daglige gang.

De mange hyggekroge og store fællesarealer giver god mulighed for, at du kan mødes med de øvrige elever på tværs af klasser, årgange og uddannelser – både til hygge i løbet af skoledagen, når der er fælles faglige og sociale arrangementer, samt når der er fredagscafé eller fest på programmet.

På flere af vores uddannelser har vi åbne værksteder, hvor du har mulighed for at arbejde med egne projekter uden for skoletid, og har du brug for hjælp til lektier og afleveringer, kan du deltage i vores lektiecafé, hvor underviserne står klar til at hjælpe med både stort og småt.

EUC Nordvest 2 08355

KARRIEREMULIGHEDER

Som uddannet lageroperatør er der masser af spændende jobmuligheder inden for flere forskellige brancher. Alt afhængig af hvilket speciale, du vælger, kan du få job fx inden for fragt- og godstransport. Som uddannet lager- og terminalarbejder kan du få arbejde i godsterminaler, engrosvirksomheder, store og mellemstore industri- og handelsvirksomheder, stormagasiner og supermarkeder.

Og får du lyst til mere uddannelse, så har du med lager- og terminaluddannelsen også et rigtig godt springbræt. Du kan fx søge ind på uddannelsen til disponent, eller du kan søge optagelse på akademiuddannelsen til autoteknolog eller logistikøkonom.

EUC Nordvest 2 08498

Jeg føler, at lager og logistik er meget spændende, da det er et meget bredt felt med mange forskellige lagertyper. Og der er altid noget at lave sådan et sted. Man kommer også i kontakt med mange forskellige mennesker og faggrupper, så man også kan få lidt af deres viden.

Casper, lager og logistik-elev