Computervidenskab

Er du fascineret af computersystemer, og vil du gerne kombinere din interesse for matematik og programmering? Så er det på linjen ’Computervidenskab’, du hører til.

Her kommer du nemlig til at arbejde med programmering af spil, robotter og andre spændende sager, og du får kendskab til, hvordan matematikken spiller sammen med programmering. Du kommer til at lære en masse om spildesign og robotkonstruktioner, og du bliver klogere på matematikkens betydning og anvendelsesområder i relation til programmering, teknik og teknologier.

Med matematik på A-niveau og programmering på B-niveau får du et virkelig godt fundament til at søge ind på en videregående uddannelse inden for fx datalogi, robotics eller lignende IT-uddannelser.

Shutterstock 718102474

studiemiljø

Selvom vi bor under samme tag som en række andre ungdomsuddannelser, og i den sammenhæng er en del af et større studiemiljø, så har vi stadig vores helt egen afdeling, hvor vi kan være os selv. Her bliver du en del af et supergodt og velfungerende HTX-studiemiljø, hvor eleverne hygger sig på tværs af klasser og årgange, hvor alle kender hinanden, og hvor der altid er en hjælpende hånd i nærheden, hvis der er et projekt, der driller eller du har brug for hjælp til lektierne.

Se mere

EUC Nordvest 2 01167

Optagelse og ansøgning

Husk at du skal have en uddannelsesplan, at du skal søge optagelse på optagelse.dk og at fristen er 1. marts. Senest d. 1. juni får du svar på, om du er optaget på Teknisk Gymnasium Thisted. Hvis du går i 9. eller 10. klasse, kan din UU-vejleder på din skole hjælpe dig at lave din uddannelsesplan. UU-vejlederen kan også hjælpe dig med at udfylde ansøgningen.

Hvis du er gået ud af skolen og ønsker at søge om optagelse på Teknisk Gymnasium Thisted, skal du tilmelde dig på optagelse.dk. Vi skal have din ansøgning senest d. 1. marts. Når du er blevet optaget på Teknisk Gymnasium Thisted, er du klar til skolestart i august.