Idrætsvidenskab

Er du vild med idræt, sport og træning? Er du typen, der altid kan finde et sportsprogram, som du bare se? Går du måske med tanker om på sigt at læse idræt eller på anden måde at beskæftige dig inden for sportens verden. Og er drømmescenariet for dig at kunne tage en naturvidenskabelig studentereksamen med fokus på din store passion? Så skal du vælge studieretningen ’Idrætsvidenskab’.

Med kombinationen af idræt B og bioteknologi A får du et indgående kendskab til, hvordan kroppen fungerer og påvirkes af træning – helt ned på celleniveau. Du bliver introduceret for en lang række idrætsformer, og du kommer til at arbejde indgående med koblingen mellem bioteknologiske processer og fysisk aktivitet. Gennem eksperimentelt arbejde og teoretisk forståelse, får du indsigt i de teknikker, der tillader os at manipulere med vores biologiske forudsætninger, og vi kigger på hvilken betydning, det kan have for den fysiske præstation inden for sportens verden.

studiemiljø

Selvom vi bor under samme tag som en række andre ungdomsuddannelser, og i den sammenhæng er en del af et større studiemiljø, så har vi stadig vores helt egen afdeling, hvor vi kan være os selv. Her bliver du en del af et supergodt og velfungerende HTX-studiemiljø, hvor eleverne hygger sig på tværs af klasser og årgange, hvor alle kender hinanden, og hvor der altid er en hjælpende hånd i nærheden, hvis der er et projekt, der driller eller du har brug for hjælp til lektierne.

Se mere

EUC Nordvest 2 07937

Optagelse og ansøgning

Husk at du skal have en uddannelsesplan, at du skal søge optagelse på optagelse.dk og at fristen er 1. marts. Senest d. 1. juni får du svar på, om du er optaget på Teknisk Gymnasium Thisted. Hvis du går i 9. eller 10. klasse, kan din UU-vejleder på din skole hjælpe dig at lave din uddannelsesplan. UU-vejlederen kan også hjælpe dig med at udfylde ansøgningen.

Hvis du er gået ud af skolen og ønsker at søge om optagelse på Teknisk Gymnasium Thisted, skal du tilmelde dig på optagelse.dk. Vi skal have din ansøgning senest d. 1. marts. Når du er blevet optaget på Teknisk Gymnasium Thisted, er du klar til skolestart i august.