Produktdesign

Drømmer du om at blive designer, arkitekt, iværksætter eller noget helt fjerde, der kræver stærke kompetencer inden for design og udvikling? Har du brug for at få lov at arbejde med din kreative side, mens du går i gymnasiet? Så har du fundet den helt rette studieretning.

På Produktdesign kommer du til at arbejde med forskellige områder inden for design og teknologiudvikling. Du tilegner dig praktisk og teoretisk viden om, hvordan design og produktudvikling bedst gribes an, og du får lov til at snuse til, hvordan det er at arbejde som designer. Produkterne, du kommer til at designe og udvikle, kan være alt fra møbler, smukker og tøj til bildesign og arkitektonisk design af huse.

studiemiljø

Selvom vi bor under samme tag som en række andre ungdomsuddannelser, og i den sammenhæng er en del af et større studiemiljø, så har vi stadig vores helt egen afdeling, hvor vi kan være os selv. Her bliver du en del af et supergodt og velfungerende HTX-studiemiljø, hvor eleverne hygger sig på tværs af klasser og årgange, hvor alle kender hinanden, og hvor der altid er en hjælpende hånd i nærheden, hvis der er et projekt, der driller eller du har brug for hjælp til lektierne.

Se mere

EUC Nordvest 2 01167

Optagelse og ansøgning

Husk at du skal have en uddannelsesplan, at du skal søge optagelse på optagelse.dk og at fristen er 1. marts. Senest d. 1. juni får du svar på, om du er optaget på Teknisk Gymnasium Thisted. Hvis du går i 9. eller 10. klasse, kan din UU-vejleder på din skole hjælpe dig at lave din uddannelsesplan. UU-vejlederen kan også hjælpe dig med at udfylde ansøgningen.

Hvis du er gået ud af skolen og ønsker at søge om optagelse på Teknisk Gymnasium Thisted, skal du tilmelde dig på optagelse.dk. Vi skal have din ansøgning senest d. 1. marts. Når du er blevet optaget på Teknisk Gymnasium Thisted, er du klar til skolestart i august.