Idrætslinjen - et aktivt valg

Kan du tæmme en fodbold, så selv Christian Eriksen må sende et anerkendende nik i din retning? Drømmer du om at blive næste generations Mikkel Hansen eller Sandra Toft? Kan du bevæge dig som en fisk i vandet, eller er du måske totalt cool til fitness og styrkeløft? Er du – kort sagt – ambitiøs omkring din sport? Og synes du herudover, at økonomi og matematik er ret fede fag? Så hører du måske hjemme på Idrætslinjen.

På Thisted Handelsgymnasium kan du kombinere den økonomiske studieretning med Idrætslinjen. Det betyder, at du får mulighed for at slå to fluer med ét smæk: Du kan finpudse formen og udleve dine sportslige ambitioner, sideløbende med at du får din merkantile studentereksamen i hus.

Som elev på Idrætslinjen har du alle de samme fag, som eleverne på den økonomiske studieretning, og herudover får du to gange ugentligt mulighed for at dyrke din sport i dagens to første lektioner. Vi har et godt samarbejde med en række af de lokale idrætsforeninger, så uanset om du er til holdsport eller individuelt idræt, har vi et tilbud, der matcher.

Kontakt afdelingsleder Sigurd Skovborg fra Stifinderen, på telefon 99 19 19 19 eller via mail ss@eucnordvest.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne.

KARRIEREMULIGHEDER

En HHX fra Thisted Handelsgymnasium er din direkte adgang til en videregående uddannelse på f.eks. universitetet eller en handelshøjskole. Med en hhx-studentereksamen fra Thisted Handelsgymnasium får du en gymnasial uddannelse, som giver dig direkte adgang til en videregående uddannelse. 

EUC Nordvest 3 02286

Optagelse og ansøgning

Husk at du skal have en uddannelsesplan, at du skal søge optagelse på optagelse.dk og at fristen er 1. marts. Senest d. 1. juni får du svar på, om du er optaget på Thisted Handelsgymnasium. Hvis du går i 9. eller 10. klasse, kan din UU-vejleder på din skole hjælpe dig at lave din uddannelsesplan. UU-vejlederen kan også hjælpe dig med at udfylde ansøgningen.

Hvis du er gået ud af skolen og ønsker at søge om optagelse på Thisted Handelsgymnasium, skal du tilmelde dig på optagelse.dk. Vi skal have din ansøgning senest d. 1. marts. Når du er blevet optaget på Thisted Handelsgymnasium, er du klar til skolestart i august.