EUC Nordvest – Nordic Food College søger ernæringsassistentelev

Vi søger en dygtig og selvstændig ernæringsassistentelev til vores køkken på Nordic Food College.

Køkkenet på Nordic Food College som både rummer Morsø Landbrugsskole og Culinary, laver hver dag mad til sportscollege, eleverne, personalet og eleverne på kostskolen. Derudover laver vi mad til diverse arrangementer, som afholdes på skolen. Vi er 2 medarbejdere i køkkenet. Vi har en uformel omgangstone, godt humør og et godt arbejdsmiljø.

Kan du li´:

  • at lave spændende mad med fokus på sundhed, smag og udseende?
  • at have travlt på den sjove måde?
  • at arbejde sammen med andre?

Har du lyst til:

  • at lære mere om mad og ernæring?
  • at lære, at lave mad fra bunden?

Som elev hos os er det vigtigt, at:

  • du er engageret og har lyst til at lave mad til unge og voksne mennesker
  • du har lyst til at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt
  • du er serviceminded og kan lide at stå over for kunder
  • du gør en aktiv indsats og tager medansvar for din uddannelse

Overvejer du at starte på grundforløb 2 eller har du grundforløb 2, vil vi meget gerne høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelsesdato: 1. august 2022 eller efter aftale

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning 
Ansøgningsfrist: 18. april 2022

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet skal udfyldes med: Job2138. Send ansøgning her.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander og uddannelseschef Jonas L. B. Korsgaard på telefon 30106530.

 

 

EUC Nordvest 1 03856