EUC Nordvest søger  chauffør til transportcentret

Vi søger en dygtig chauffør snarest muligt til en stilling som underviser i Transportcentret på Bjørnevej i Thisted.  

Så hvis du er en passioneret chauffør, der brænder for dit fag og har lyst til at formidle din viden, faglighed og glæde ved faget videre til vores kursister og elever – så er det måske dig, vi leder efter.

Vi tilbyder

Som underviser i Transportcentret får du en alsidig hverdag fyldt med spændende udfordringer. Du bliver en del af et team af dygtige kollegaer og kommer til at arbejde i et spændende undervisningsmiljø, der præges høj faglighed. Du er med din egen indstilling med til at forme og påvirke dit job, og mulighederne for såvel personlig som faglig udvikling er gode.

Vi søger
En positiv, initiativrig og engageret kollega, der både kan bidrage med nye ideer og være med til at føre dem ud i livet. En kollega, der motiveres af nye udfordringer og samarbejdet med kollegerne i teamet.

Derudover er det meget vigtigt, at du kan lide at ”være på”, og at du vil kunne trives i rollen som underviser. Du skal også have lyst til at videreuddanne dig efter ansættelsen. Præcist hvad, der vil være aktuelt for dig, afhænger af din nuværende uddannelse og erfaring.

Vi forventer
Du har mindst 5 års erhvervserfaring fra branchen og at du har en række AMU kurser indenfor branchen. Hvis du også er faglært vil det være en stor fordel.

Løn og ansættelse
Stillingen er en på fuld tid.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Tiltrædelse
Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 18. juni 2023, der afholdes løbende samtaler.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2311. Send ansøgning her.

Yderligere information
Har du lyst til at høre nærmere om jobbet eller se afdelingen, er du altid velkommen til at kontakte uddannelseschef Mona Søe på telefon 92 72 98 28 eller via mail: ms@eucnordvest.dk.

Web Kurususcenteret 11 12 18 0544