EUC Nordvest søger ernæringsassistentelev

Vi søger en engageret, dygtig og selvstændig ernæringsassistentelev til vores kantine i Thisted. 

Kantinen på EUC Nordvest laver hver dag mad til 3 kantiner, til skolens kursusafdeling og til eleverne på skolehjemmet. Derudover laver vi mad til diverse arrangementer, som afholdes på skolen. Vi er 8 medarbejdere fordelt på 3 kantiner. Vi har en uformel omgangstone, godt humør og et godt arbejdsmiljø. 

Kan du lide: 

  • at lave spændende mad med fokus på sundhed, smag og udseende? 
  • at have travlt på den sjove måde? 
  • at arbejde sammen med andre? 

Har du lyst til: 

  • at lære mere om mad og ernæring? 
  • at lære, at lave mad fra bunden? 

Som elev hos os er det vigtigt, at: 

  • du er engageret og har lyst til at lære mere om mad 
  • du har lyst til at lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt 
  • du er serviceminded og kan lide at stå over for kunder 
  • du gør en aktiv indsats og tager medansvar for din uddannelse 
  • du har gennemført grundforløb 2 indenfor ernæringsassistent 

Løn og ansættelsesvilkår :

Ansættelsesdato: 15. oktober 2021 eller efter aftale. 

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest. 

Ansøgning : 

Ansøgningsfrist: 15. september 2021 

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2123. Send ansøgning her. 

Yderligere information 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kantineleder Jeanet F. Nielsen på telefon 30106574. 

COLOURBOX4701005