EUC Nordvest søger faglærer til svejsecenteret

På EUC Nordvest søger vi en faglærer til svejsecenteret. Det daglige arbejde vil bestå i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning – primært efteruddannelse af beskæftigede i industrien, med efterfølgende udstedelse af certifikater. Undervisningen er primært manuelsvejsning, samt robotsvejsning.  

Som faglærer bruger du størstedelen af din tid på undervisning, instruktion i værkstedet og vejledning. Vores fokus er at give alle elever og kursister den helt rigtige viden og de rette kompetencer, så de er i stand til både at møde og udfordre fremtidens arbejdsmarked. Som faglærer har du en helt central spændende og udfordrende rolle i den opgave.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende stilling, hvor du bliver en del at et team på 5 faglærere
  • En hverdag med masser af faglige og pædagogiske udfordringer
  • Et innovativt og dynamisk undervisningsmiljø, hvor vi bruger ny teknologi og digitaliserer, hvor det giver mening
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling på højt niveau
  • Et undervisningsmiljø, hvor vi uddanner til fremtidens arbejdspladser

Kvalifikationer:

Faglig uddannelse som klejnsmed eller svejser suppleret med svejseteknikeruddannelse eller anden videregående teknikeruddannelse.

  • Mindst 5 års erhvervserfaring fra branchen
  • Har kendskab til IT og brug af tegneprogrammer
  • Har gode formulerings- og samarbejdsevner
  • Har lyst til undervisningsopgaven og samværet med voksne kursister
  • Gerne undervisningserfaring og/eller pædagogisk grunduddannelse
  • Gerne erfaring med robotter – evt. robotsvejsning

Løn og ansættelsesvilkår:

Tiltrædelse 1. august 2021
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ansættelsen er betinget af, at du har relevante fag på gymnasialt niveau. Har du ikke det på ansættelsestidspunktet, skal du snarest efter ansættelsen erhverve dig fagene. Det er desuden et krav, at du tager en pædagogisk diplomuddannelse, med mindre du har et pædagogikum eller tilsvarende pædagogisk uddannelse. 

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med medarbejder- og kompetencestyrelsen under skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning:

Ansøgningsfrist: søndag 18. april 2021. Der afholdes løbende samtaler i ansøgningsperioden.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2106. Send ansøgning her.

Yderligere information:
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Steen Bojsen Jensen på telefon 30106576 – mail sbj@eucnordvest.dk  

Kursuscenteret Svejsecenter