EUC Nordvest søger storvognskørelærer til kørekortgivende kurser

– gerne kombineret med undervisning af EUD-elever i Transportcentret

Vi søger en dygtig kollega til vores Transportcenter på Bjørnevej i Thisted. Kan du svare ja på disse to spørgsmål, så har vi brug for dig i vores underviserteam.

  • Er du uddannet storvognskørelærer med efterfølgende erfaring som kørelærer (Hvis du samtidig er faglært godschauffør eller har erfaring som godschauffør, vil det være en fordel)
  • Har du lyst til at formidle din viden, faglighed og glæde ved faget videre til vores kursister og elever?

Vi tilbyder

Som underviser i Transportcentret får du en alsidig hverdag fyldt med spændende udfordringer. Du bliver en del af et stærkt team af dygtige kollegaer og kommer til at arbejde i et undervisningsmiljø, hvor der fokuseres på udvikling, nye idéer og høj faglighed. Du er med din egen indstilling med til at forme og påvirke dit job, og mulighederne for såvel personlig som faglig udvikling er gode.

Vi søger
Vi søger en positiv, initiativrig og engageret kollega, der både kan bidrage med nye ideer og føre dem ud i livet. En energisk kollega, der brænder for sit fag, og som motiveres af sparring med kolleger, udvikling og nye udfordringer.

Din baggrund kan være, at du:

  • Er kørelærer til D, C, C/E med relevant og lang erhvervserfaring fra branchen
  • Og gerne faglært godschauffør med mindst 3 års erhvervserfaring fra branchen – eller har arbejdet indenfor branchen i flere år.

Herudover er det vigtigt, at du kan lide at ”være på”, og at du trives i rollen som underviser. Ligeledes skal du have lyst til at videreuddanne dig efter ansættelsen. Præcist hvad, der vil være aktuelt for dig, afhænger af din nuværende uddannelse og erfaring.

Ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 15/9, 1/10 2020 eller efter aftale.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under skatteministeriet. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 23. august 2020

Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os muligheden for at ansætte vores kommende medarbejder inden fristens udløb.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2023. Send ansøgning her.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Mona Søe på tlf. 61261225.

Storvognskørelærer