EUC Nordvest søger teamleder til stifinderteamet

Stillingen omfatter personaleledelse, budgetansvar samt ansvaret for eksekvering af institutionens strategier på vejledings- og lærepladsområdet. Der er pt. 4 medarbejdere tilknyttet teamet. EUC Nordvest er UNESCO verdensmålsskole.

Vi søger en synlig og tydelig leder med dokumenteret ledererfaring fra egen virksomhed eller fra tidligere beskæftigelse. Ideelt har du enten en erhvervsuddannelse, suppleret med relevant efteruddannelse eller en videregående uddannelse med fokus på ledelse, organisation, økonomi og/eller kommunikation. Det er en fordel, men ingen betingelse, at du har gennemført en pædagogisk uddannelse som f.eks. Pædagogisk diplomuddannelse, voksenunderviseruddannelse eller tilsvarende.

Kendskab til det lokale erhvervsliv er en klar fordel. En væsentlig del af teamets virke er, at matche unge grundforløbselever på Erhvervsuddannelserne med nordvestjyske offentlige og private virksomheder. Vores, og politikernes, ambition er, at 8 ud af 10 elever opnår læreplads inden de afslutter grundforløbet, og vi er rigtig godt på vej.

Men inden eleverne kan skrive under på en ansættelseskontrakt, skal de gennemføre et grundforløb. Det kan være et ordinært grundforløb eller det kan f.eks. være et såkaldt Ny Mesterlæreforløb. Og det er lige her Stifinderteamet skaber værdi, for vores vejledere (Stifinderne) finder vejen for den enkelte udefra og ind i Erhvervsuddannelserne. Og når eleverne er i gang, bistår Stifinderne vores mange kontaktlærere undervejs i grundforløbet, så alle elever gives de bedste muligheder for at gennemføre.

Det er opgaven, og det er jobbet. Men der er mellemregninger, og det er et forenklet billede vi tegner her. Vil du se hele billedet, og er du nysgerrig på, hvem vi er, og hvad jobbet indeholder, så skal du sende os en ansøgning, for dét er indgangen til en dialog om, hvordan netop du kan bidrage til, at Stifinderteamet skaber endnu mere værdi for de unge og voksne, som gerne vil være faglærte.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr 1. august 2022 eller efter aftale.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Stillingen er uden højeste arbejdstid. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Stillingen er omfattet af 2 års prøvetid jf. reglerne i ansættelsesbekendtgørelsen ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ansøgning
Ansøgningsfrist 31. maj 2022.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2147. Send ansøgning her. 

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør Hans Chr. Jeppesen på hj@eucnordvest.dk. Angiv venligst teamleder i emnefeltet.

 

EUC Nordvest 3 01931