EUC Nordvest søger teknikfaglærer til teknisk gymnasium thisted

Vi søger en underviser i fagene teknologi og teknikfag inden for udvikling og produktion. Stillingen er på 37 timer om ugen med undervisning af såvel HTX- og tekniske EUX-elever.

Måske er du uddannet maskiningeniør og har erfaring med undervisning af unge elever. I så fald kan det være dig, som vi har brug for til at overtage undervisningen, når en af vores teknikfagslærere går på barsel fra marts 2023. 

Teknisk Gymnasium Thisted består af et velfungerende lærerteam, 140 aktive og nysgerrige HTX-elever samt fire tekniske EUX-klasser, der alle indgår i et forpligtende fællesskab på tværs af årgange og studieretninger. I teknikfaget UP samarbejdes med lokale iværksættere og vi benytter os af faciliteterne som tilknytningen til skolens metalværksteder tilbyder.

Jobprofil

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Undervise i teknikfaget og teknologi og tilrettelægge undervisningen efter hensyntagen til elevernes individuelle kompetencer
  • Samarbejde med de øvrige HTX og EUX-undervisere i forbindelse med tilrettelæggelsen af tværfaglige projekter og opgaver
  • Facilitere gode læringsrum - herunder vejlede/inspirere eleverne under deres projektarbejder

Personprofil

Du har en uddannelse som maskiningeniør eller tilsvarende og har god erfaring med processerne i forbindelse med produktudvikling og opsætning af produktion.

Herudover forventer vi, at du

  • er god til at skabe tillid og kontakt til unge mennesker
  • formår at sætte rammer for det faglige samvær med eleverne
  • har lyst til at samarbejde med kollegerne omkring såvel tværfaglige som sociale projekter
  • møder eleverne med positive forventninger og et ønsket om at gøre en forskel
  • har kendskab til 3D tegning (CAD) og gerne erfaring med 3D print

Vi tilbyder

HTX er en del af EUC Nordvest, hvor der også er tilknyttet handelsgymnasie samt merkantile og tekniske erhvervsuddannelser. På HTX bliver du en del af et stærkt undervisningsteam på 17 undervisere, som har elevernes trivsel og læring i fokus.

Ansættelse

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat primo marts 2023.  Der er tale om en tidsbegrænset stilling med udløb tidligst november 2023 og senest februar 2024

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 5. december 2022
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 49.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2173. Send ansøgning her.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Marianne Svenningsen på tlf. 3010 6599 eller på mail mas@eucnordvest.dk

EUC Nordvest 2 00706