EUC Nordvest søger uddannelseschef til erhvervsuddannelserne inden for byggeri

Stillingen omfatter pædagogisk- og personaleledelse, delt budgetansvar samt ansvaret for eksekvering af institutionens strategier på området. Der er pt. 16 medarbejdere tilknyttet afdelingen og en samlet aktivitet på 130 årselever fordelt på erhvervsuddannelser, brobygnings- og introducerende forløb samt efteruddannelse og opkvalificering af faglærte. EUC Nordvest er UNESCO verdensmålsskole.

Vi søger en synlig og tydelig leder med dokumenteret ledererfaring fra egen virksomhed, fra byggebranchen eller fra en pædagogisk virksomhed. Du skal kunne motivere dine medarbejdere, og du skal forfølge institutionens øverste mål om, at alle, uanset udgangspunkt, skal opleve succes med deres uddannelse og tid hos os.

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse. Ideelt har du enten en erhvervsuddannelse, fx inden for byggeri, suppleret med relevant efteruddannelse eller en akademisk uddannelse med fokus på ledelse, organisation, økonomi og/eller kommunikation. Det er en fordel, men ingen betingelse, at du har gennemført en pædagogisk uddannelse som f.eks. Pædagogisk diplomuddannelse, voksenunderviseruddannelse eller tilsvarende.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr 1. marts 2022 eller efter aftale.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Stillingen er uden højeste arbejdstid. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Stillingen er omfattet af 2 års prøvetid jf. reglerne i ansættelsesbekendtgørelsen ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ansøgning
Ansøgningsfrist 23. januar 2022.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2132. Send ansøgning her. 

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør Hans Chr. Jeppesen på hj@eucnordvest.dk. Angiv venligst uddannelseschef i emnefeltet.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte direktør Hans Chr. Jeppesen på mail hj@eucnordvest.dk.

EUC Nordvest 2 00027