Nordic Food College – Morsø Landbrugsskole søger faglærer

Som faglærer på Morsø Landbrugsskole bliver du en del af Nordic Food College – en ny og unik helhedsskole, der favner vores landbrugs- og fødevareuddannelser. På Nordic Food College skaber vi den direkte kobling fra jord til bord i både teori og praksis. Her sikrer vi, at vores landbrugselevers viden har rod i den gode smag og oplevelsen ved bordet, ligesom eleverne på maduddannelserne baserer deres arbejde i køkkenet på en forståelse af jorden og foderet, der er med til at præge smagen. Det sikrer vi bl.a. gennem en række tværfaglige aktiviteter på især Grundforløb 1.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor faglighed, empati og udvikling er i fokus. Du får kompetente kollegaer, som vil hjælpe dig med at falde godt til på arbejdspladsen og i din rolle som underviser.

Lærerstaben arbejder i teams. Her vil du være en aktiv medspiller i forhold til at sikre, at dit team er velfungerende, målrettet og effektivt. Vi arbejder struktureret og grundigt og følger vores arbejdsopgaver helt til dørs.

Din profil
Du har en relevant uddannelse, som agrarøkonom, agronom, jordbrugsteknolog eller lignede uddannelse. Du har nogle års erhvervserfaring med dig, og så er du fortrolig med brugen af IT.

Som person er du tillidsvækkende, har et optimistisk livssyn - hvor du er åben og udadvendt som person. Du er nysgerrig på at arbejde med unge mennesker og har stor rummelighed i forhold til forskellige elevtyper. Du sætter en ære i at få alle elever med samt i at udvikle den enkelte elev - både fagligt og personligt. Du har en naturlig autoritet og kan træde i karakter, når det er nødvendigt.

Du skal være indstillet på at jobbet kræver efteruddannelse i form af en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som forventes igangsat indenfor en to-årig periode.

 Vi forestiller os, at du:

  • Kan undervise i landbrugsfaglige fag.
  • Kan køre traktor/maskiner ift. undervisning af elever.
  • Kan din faglighed i praksis – da du skal kunne undervise vores grundforløbselever i praksislære på vores eget landbrug.
  • Kan håndtere mange bolde i luften på samme tid.
  • Kan indgå i vagtordningen på kostskolen/college.
  • Kan lide at arbejde med dyr, planter og maskiner.
  • Er nysgerrig på at sætte sig ind i nye systemer og arbejdsgange.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi ønsker stillingen besat primo august eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelsen er på fuld tid med 37 timer pr. uge

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 8. juni 2022.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2144. Send ansøgning her.

Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen til at kontakte forstander og uddannelseschef Jonas L. B. Korsgaard på dir. nr. 30106530.

EUC Nordvest 1 06945