Thisted Handelsgymnasium, HHX, er EUC Nordvests største gymnasium. Vi ligger centralt placeret midt i Thisteds uddannelsescampus, hvor også eleverne fra de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, HTX, STX, HF og SOSU har sin daglige gang. Det betyder, at du er tæt på dine kammerater, uanset om I har valgt den samme uddannelse eller ej.

På handelsgymnasiet er vi ca. 325 elever, men da vi bor under samme tag som Teknisk Gymnasium Thisted og en række af EUC Nordvests erhvervsuddannelser, har vi en noget større volumen, når der trommes sammen til fælles foredrag, diverse sociale aktiviteter, fredagscaféer og fester, samt når eleverne – på tværs af uddannelser og årgange – mødes i løbet af skoledagens pauser til hygge, afslapning og spas i hyggekroge og fællesarealer.

Du kan læse mere om studiemiljøet på Thisted Handelsgymnasium hér.

THISTED HANDELSGYMNASIUM BROCHURE

Vi har lavet en brochure som kan give svar på mange af de spørgsmål du som kommende elev eller forældre/værge søger svar på. I brochuren har vi bl.a. beskrevet studieretningerne, studiemiljøet, og har fået elever til at sætter deres egne ord på hvorfor de har valgt Thisted Handelsgymnasium. Du finder oversigt for hver studieretning med studieretningsfag, obligatoriske fag og mulige valgfag,

rundvisning/samtale på skolen

Du har nu igen mulighed for at booke en personlig rundvisning/samtale. 
Se her hvordan du tilmelder dig:

Rundvisning/samtale på Thisted Handelsgymnasium

 

Studieretninger

Den 3-årige gymnasiale uddannelse på Thisted Handelsgymnasium er både spændende og udfordrende.

UDDANNELSENS OPBYGNING

Se de 7 linjer på uddannelsen her. 

DET KAN DU MED EN HHX 

Det er lige før, at det er nemmere at fortælle, hvad du ikke kan, når den merkantile studenterhue er i hus. Du kan ikke gå direkte i job som faglært, du kan ikke blive konge eller dronning af Danmark, og du får formentlig heller ikke meget ud af at lægge billet ind på præsidentposten i USA. Men listen af alternativer er uendelig lang. Med HHX får du nemlig adgang til intet mindre end 144 forskellige videregående uddannelser. Du kan fx søge optagelse på:

  • Universitetsuddannelser
  • Professionsbacheloruddannelser
  • Erhvervsakademiuddannelser

Men det interessante for dig er jo i bund og grund ikke en alenlang liste over alle de mange uddannelser, HHX åbner dørene til. Det interessante er, hvad DU drømmer om? Det er dét, der afgør, hvordan din HHX skal bringes i spil. Og du kan næsten være sikker på, at uanset hvad, så vil din HHX være et brugbart springbræt.

Hvad enten du har planer om at søge ind på Copenhagen Business School, om du vil videreuddanne dig mod en specifik profession, eller om du brænder for at læse statskundskab, økonomi, kommunikation, jura, sprog eller noget helt andet på universitet, så er din HHX adgangsgivende.

Så uanset om du drømmer om en karriere som økonomidirektør, sygeplejerske, lærer, revisor, journalist, politibetjent, forsikringsmægler, jordmoder, pædagog, ejendomsmægler, advokat eller måske ligefrem har ambition om at blive selvstændig erhvervsdrivende, så er du med en HHX allerede rigtig godt på vej.

Brobygning

Når du er i brobygning på HHX, får du et godt billede af, hvordan det er at være elev på handelsgymnasiet. Du kommer til at høre lidt om dagligdagen på skolen og om vores studiemiljø med studierejser, virksomhedsbesøg, lektiecafé, elevråd, sportsarrangementer, fredagscaféer og fester m.m. Men vigtigst af alt: Du får en god introduktion til vores fag, hvor mange af dem helt sikkert vil være nye for dig.

Du kommer til at høre om fag som fx jura, økonomi og afsætning, og du får lov at se fagene i aktion, når vi introducerer dig til nogle af de problemstillinger, vi arbejder med. I 8. klasse er brobygningsforløbet hovedsageligt elevstyret, så her får du rig mulighed for at høre, hvad vores elever synes om fagene, uddannelsen og skolen. I brobygningsforløbet for 9. og 10. klasse graver vi et spadestik dybere og præsenterer dig for en større pallette af vores fag. Her får du en mere detaljeret faglig indsigt i de enkelte fag og får også lov til at prøve kræfter med dem i praksis.

Undervisnings[-]form

På handelsgymnasiet møder du et topmotiveret team af dygtige undervisere, der alle brænder for deres fag. De har enten en kandidatgrad fra universitetet eller tilsvarende baggrund, og oven i hatten har mange af dem flere års relevant erhvervsfaring. Dét er med til at sikre dig praksisnær undervisning fra allerøverste hylde.

På handelsgymnasiet sidder vi ikke med næsen i bøgerne dagen lang. Vi vil ud at se, fornemme og opleve teorierne i praksis, så du kan få en god forståelse af, hvordan teorierne bringes i spil og anvendes i den virkelige verden.

Vi arbejder med interessante cases og aktuelle eksempler, vi inviterer spændende foredragsholdere på besøg, og vi besøger relevante erhvervsvirksomheder – alt sammen med henblik på, at bringe teori og virkelighed sammen og skabe den bedste læring for dig. Du vil også opleve, at vi i høj grad har en tværfaglig tilgang til de problemstillinger, vi arbejder med. Derfor vil det heller ikke være atypisk, at vi arbejder med de samme virksomhedscases på tværs af fagene. Det gør nemlig, at vi kommer hele vejen rundt frem for blot at arbejde med et udsnit af en kompliceret virkelighed.

Lektiehjælp

Har du svært ved lektierne, har du brug for hjælp til en specifik opgave, eller er der et fag, der driller særligt meget? Så kan vi tilbyde dig lektiehjælp.

Lektiehjælp kan foregå individuelt, hvor du får 1-1 hjælp af en af vores student-teachers, eller det kan foregå i lektiecafé sammen med andre elever, hvor der står undervisere klar til at hjælpe. Du kan få hjælp i det omfang, du har brug for. Vi vurderer individuelt fra elev til elev, hvad der specifikt er behov for.

Kontakt din underviser eller studievejleder hvis du har brug for ekstra hjælp - så finder vi en løsning.

Studievejledning og Studievalg Danmark

Får du brug for hjælp til enten faglige eller personlige udfordringer, eller har du brug for vejledning til dit valg af videregående uddannelse, så kan du få vejledning ved skolens egne vejledere eller af Studievalg Danmarks vejledere. Se mere her

Præfekter og student teachers

Vi tager godt imod elever på Thisted Handelsgymasium.

Blandt 3.g’erne på Thisted Handelsgymnasium udpeger vi hvert år et antal præfekter og student teachers. Deres opgaver bl.a. er at tage godt imod nye elever på HHX samt være aktive i forbindelse med brobygning for folkeskoleelever.

Vil du være præfekt eller student teacher?

For at blive præfekt eller student teacher skal du være fagligt dygtig, for det er vigtigt, at du kan fortælle og undervise om fagene på Thisted Handelsgymnasium, være forbillede og være i stand til at hjælpe andre elever med lektierne.

Kollegiet Rotunden

Det fede studieliv foregår ikke kun i skoletiden. Med en studiebolig i kollegiet ’Rotunden’ kommer du til at bo dør om dør med mange andre unge fra Campus-miljøet, hvilket giver masser af muligheder for at hygge, socialisere og være aktiv uden for skoletiden. Du får din egen studiebolig med enten altan eller terrasse, så du altid har mulighed for at trække dig tilbage, når du trænger til ”mig-tid”. Herudover råder Rotunden over nogle gode, store fællesarealer, hvor du kan mødes og hygge med de øvrige beboere fx til fælles madlavning, et slag pool, grillhygge i haven, filmaften, fælles lektielæsning, fest eller hvad I nu finder på. Kollegiet er beliggende lige i udkanten af uddannelsescampus, så du kommer til at bo både i ganske kort afstand til skolen og til det hyggelige byliv i Thisted.

Du kan læse mere om Rotunden og ansøge om en studiebolig hér.

 

HHX Studie- og ordens[-]regler

Studie-og ordensregler for HHX kan læses på nedenstående link.

Studie-og ordensregler

Undervisnings[-]beskrivelser 22/23

Skoleåret 2022-2023
Undervisningsbeskrivelser 1.g: 

1gt1122 og 1gt1322 Dansk A

1gt1122 samfundsfag C

1gt1123 Afsætning B

1gt1222 IØ A

1gt1323 Afsætning A 

1gt1122 Informatik 

1gt1222 Informatik 

1gt1322 Informatik 

1gt1422 Informatik

1gt1422 VØ B

1gt1122 Matematik B

1gt1221 Matematik B

1gAspaA22t Spansk A

1gt1222 Dansk 

1gt1222 Virksomhedsøkonomi A

1gt1322 International økonomi B

1gt1222 Samfundsfag C

1gt1422 Samfundsfag C 

1g Tysk B

1gt1422 Afsætning A

1gAtysB122t Tysk B 

1gt1122 Tysk B

Undervisningsbeskrivelser 2.g: 

2gt22 Afsætning B

2gt2322 Dansk A

2gt2422 Dansk

T23 Matematik B 

2gt2122 Erhvervsjura

2gt2222 Erhvervsjura

2gt2322 Erhvervsjura

2gt2422 Erhvervsjura

T22 Matematik B

2gAspaA22t Spansk A

2gAtyBa222t og 2gt2122 Tysk B

2gt2122 Dansk 

2gt2122 Historie B

2gt2122 Virksomhedsøkonomi A

2gt21, 2gt22, 2gt23 og 2gt24 Erhvervscase 

2gt2222 Dansk 

2gt2222 Historie B

2gt2322 Historie B

2gt3222 Virksomhedsøkonomi A+ B 

2gt2422 Historie B 

2gt2122 International økonomi B

2gt2322 International økonomi B

T21 og T24 Matematik B

2g Tysk B

T24 Virksomhedsøkonomi B

2gt2122 Afsætning B

2gt2322 Afsætning A

2gAfraA22t Fransk A

Undervisningsbeskrivelser 3.g: 

3gCfinC22t Finansiering C

3gt32 VØ A 

3gt33 VØ A

3gt3122 International økonomi A

3gt3322 og 3gt3422 Dansk A 

3gt3322 International økonomi A

T31 Historie B 

T33 Afsætning A 

3gAspaA22t Spansk A 

3gCvøA22 Virksomhedsøkonomi A

3gt3222 Afsætning A

3gt3122 Dansk 

3gt3222 Dansk

3gt3122 Virksomhedsøkonomi A

Innovation C SBN 

Innovation C valgfag CS 

3gt3422 International økonomi A 

3gCmatA22t Matematik A

T31 og T32 Engelsk 

T32 Historie B 

T33 Historie B 

T34 Historie B

3gt3322 Engelsk A 

3gt3422 Afsætning A

3gt3422 Engelsk A

3gBspaA22t Spansk A

3gt3322 Engelsk A

Psykologi C valgfag 

3gAfraA22t Fransk A

Hør Viktor fortælle om Thisted handelsgymnasium

Lærke Hhx Thisted

Undervisningen er interessant og nutidig, og teorien er i høj grad koblet op på, hvad der sker i den virkelige verden. Det er spændende og meget motiverende.

Jeg går på den økonomiske studieretning, og her oplever jeg en rigtig god sammenhæng mellem fagene. Det er ofte de samme emner, der går igen – bare anskuet fra forskellige perspektiver. Det giver en rigtig god forståelse af tingene. Studiemiljøet er også rigtig godt. Der er en god stemning, når man går på gangene, og alle snakker med alle.

Lærke, 3.g, Thisted Handelsgymnasium

EUC Nordvest 3 02509
Rundvisning på Thisted Handelsgymnasium

lyst til EN RUNDVISNING ?

Læg vejen forbi Thisted Handelsgymnasium, så du selv kan tjekke de fysiske rammer ud, og få dig en snak med en underviser, elev eller studievejleder. Book en tid via linket herunder.

BOOK EN RUNDVISNING

Rundvisning på Thisted Handelsgymnasium